HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

grænse.20 Lovtekstens ordvalg kan derfor blot ses som synonym for »befæstning«, og man kan derfra ikke slutte, at byen havde mur på daværende tidspunkt. At man ikke kan udlæse befæstningens aktuelle udseende tydeliggøres i Johs. Krags senere udvidelse af byens privilegier i 1294. Her omtales befæstningen i flæng som byens mure og grave, byens indhegning, byens planker, byens vold og endelig byens planker eller befæstning.21 Først med udgangspunkt i Jordebogen over byens ejendomme fra 1496 kan vi danne os et lidt mere detaljeret billede af befæstningens udseende.22 Grundene er beskrevet i forhold til nabogrunde, gade­ net og andre kendetegn som kirker og byens befæstning. Befæst­ ningen omtales hyppigst øst for Nørreport. På strækningen fra Nørreport til befæstningens østlige afslutning nævnes mur i alt 11 gange. Der omtales også tårne langs østvolden, nemlig »eth taarn, som hether Kringeling« udlejet til Hans Korte, og »j torn« udlejet til Jes Olsen Smørhæt. Vest for Nørreport har byen øjensynlig ikke ejet så mange grunde op imod befæstningen, og referencerne hertil bli­ ver derfor mere magre. På strækningen vest for Nørreport omtales planker blot to gange, men på samme strækning nævnes planker flere gange i andre omtrent samtidige kilder, hvor grunde udmåles i forhold til befæstningen.23 På baggrund af kilderne må man slutte, at byen i 1496 mod øst indtil Nørreport har været befæstet med mur. Mod vest bestod befæstningen på det tidspunkt endnu blot af planker. Denne kom­ bination af planker og mur fremgår vel også af en lidt ældre kilde, Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443, hvor det er behæftet med bødestraf for den som »stigher ouer bysens miur eller plancker eller ouer bysens fæstning eller bryder planker vdh«.24: Vi ved ikke, hvornår den vestlige etape af bymuren blev opført, men det kan være sket i forbindelse med de mange arbejder på befæstningen i de første årtier af 1500-tallet. På den ældste kendte gengivelse af København fra vest i 1587, ses byen omkranset af mur med talrige tårne.25 Man mente tidligere, netop på grund af de mange tårne, at afbildningen var ganske upålidelig og blot skulle signalere «befæstet by«, men nye gennemlæsninger af Renteme- sterregnskaberne fra Christian IV's regeringsår har gennem de minutiøse afregninger på bygningsmaterialer fra den gamle befæst­ ning afsløret langt flere tårne end tidligere kendt.26 Det er derfor 166