HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

København i høj- og senmiddelalder

Fra o. 1200 begynder de skriftlige kilder til Københavns historie at flyde rigeligere. København omtales i annalerne, og byens kirkelige institutioner begynder at vokse op og afsætte sig spor i brevmateri­ alet. Vor Frue kirke indvies o. 1209. Roskildebispen, Absalons nevø Peder Sunesen, gør kirken til en kollegiatskirke, med et kapitel, hvilket giver kirken status som den næstfornemste i Roskilde stift. Lederen af kapitlet, dekanen, bliver en af bispens betroede embeds- mænd i udøvelsen af både kirkelig justits og i forvaltningen af kir­ kens gods. Ikke længe efter grundlæggelsen af Vor Frue Kirke opføres det første kloster i byen. I 1238 giver grevinde Ingerd af Regenstein en ejendom i København til oprettelsen af et Franciska­ nerkloster - Gråbrødre kloster. Grevinde Ingerd hører til Hvide­ slægten. Hendes bror, Peder Jacobsen, efterfølger farbroderen Peder Sunesen som bisp i Roskilde, og også de næste tre bisper i Roskilde hører til familien. København er således gennem det meste af 1200-tallet Hvideslægtens by - og en by, som familien gør meget for at udvikle. Byens hurtige udvikling blev imidlertid straks registreret af både kongemagten og af de nordtyske hansestæder. Kong Erik Plovpen- ning satte sig i besiddelse af borg og by, efter at biskop Niels Stig- sen i 1245 var flygtet ud af landet. I 1249 angreb og plyndrede liibeckerne København første gang. Ti år senere, da Christoffer I fordrev biskop Peder Bang fra sit bispedømme, besattes København atter af kongens tropper, for snart efter at blive angrebet af en oprørshær under ledelse af fyrst Jaromar af Rygen, hvis navn stadig er bevaret i »Jarmers tårn«. Borgen blev efter dette angreb ifølge et pavebrev til dels nedbrudt af bispens egne allierede. Allerede i 1254 gav biskop Jakob Erlandsen, der kort tid efter blev ærkebiskop, de regler og privilegier, der betegnes som Københavns første stadsret. Privilegierne var imidlertid begrænsede - det var således først senere, at byen fik et råd. En stor del af tiden, mens bisperne var i eksil, var det kongen, der kontrollerede byen. Til gengæld holdt han sig tilbage, da borgerne på i et tidspunkt i 1295 117