HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Mette Svart Kristiansen
dyr, dateret til 1295 e.Kr. Direkte herover opførtes den højmiddel alderlige befæstning. De velbevarede fækalier viste, at laget ikke har ligget eksponeret i iltrige omgivelser i en længere periode men hurtigt er blevet forseglet af de overliggende lag. Opbygningen af den efterfølgende bybefæstning må derfor være påbegyndt umid delbart efter skellets sløjfning. Skellet kunne altså på baggrund af to dateringer af den ældste fase muligvis føres helt tilbage i anden halvdel af 1000-tallet. Akti viteterne bag skellet kan dog muligvis føres endnu længere tilbage i tid. En enkelt kulstof-14 datering af opfyldslaget i grøft ABD til 1020 e. Kr. samt fundet af et hjortetakshåndtag med en dyreorna- mentik, der kan dateres til 1000-tallet, sekundært indlejret i fæka- lielaget over skellet, åbner muligheden for en datering af selve bebyggelsen til 1000-tallet, måske endda første halvdel af 1000-tal let. Dette giver spændende perspektiver for de kommende dis kussioner vedrørende byens ældste udvikling, fordi de ældste da teringer fra »Clemensstaden« indtil videre ligger i anden halvdel af 1000-tallet. Det skal dog understreges, at en datering af bebyggel sen ved Kongens Nytorv til første halvdel af 1000-tallet indtil vi dere kun baseres på een enkelt kulstof-14 datering, som også kan strække sig op i første halvdel af 1100-tallet. Imidlertid synes hjor tetakshåndtaget at kunne indicere en datering af en bebyggelse i den østlige del af byen til 1000-tallet. På baggrund af det spinkle dateringsgrundlag, både for Clemensstaden og Magasin-bebyggel sen, er der på nuværende tidspunkt dog ikke basis for dyberegåen de at diskutere en eventuel samtidighed eller forskudt opkomst af to mulige »centre« i det allertidligste København. Bebyggelsen Det er endnu uvist, hvilke aktiviteter der er foregået bag skellet. Indtil nu har udgravningerne ude på Kongens Nytorv givet de bed ste resultater, men arbejdet inde under Magasin er endnu ikke afsluttet, og endnu mangler undersøgelser i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Bebyggelsens affaldslag, som var aflejret eller gendeponeret i og over skellet, gav et glimt af beboernes økonomi fra 1000-tallet til slutningen af 1200-tallet. Dyreknoglerne vidnede om en alsidig kostplan bestående af får og lam, kvæg, svin og fjerkræ (høns og 108
Made with FlippingBook