HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv?

selve Magasinkarréen skulle inddrages i det arkæologiske under­ søgelsesområde, igangsatte Bymuseet en historisk-topografisk undersøgelse af karréens bygningshistorie med blandt andet det formål at foretage en grundig gennemarbejdning af kildematerialet vedrørende karréens ældste historie. De arkæologiske og historisk-topografiske undersøgelser gav på hver deres felt ganske overraskende resultater. Som det fremgår af artiklen om Østergård,6er det ikke muligt ud fra de skriftlige kilder at placere gården topografisk i byen, og en forbindelse til Magasin­ karréen kan ikke dokumenteres. Man skulle derfor tro, at Magasin­ karréen hermed havde udspillet sin rolle i diskussionen omkring udviklingen af byens ældste topografi. Men det er ikke tilfældet. Mens Østergård-myten blev dekonstrueret inde på museet kunne arkæologerne foran Magasin iagttage matrikelskel og kulturlag fra en bebyggelse fra den tidlige middelalder - en bebyggelse, som muligvis er samtidig med den hidtil ældste påviste bydannelse i København, Clemensstaden, der er beliggende mellem den nu­ værende Rådhusplads og GI. Torv/Nytorv 750 m. vest for Magasin. Matrikelskel Der blev ved undersøgelserne på Kongens Nytorv i den ældste fase i udgravningsfeltet registreret flere faser af et nord /syd-orienteret skel ca. 10 m. øst for og så godt som parallelt med Magasin's østfa­ cade, der er det nuværende matrikelskel. På grund af udgravnings­ feltets orientering kunne skellet i den sydlige halvdel af feltet blot registreres ved hjælp af to søgegrøfter. Det var ikke muligt at opnå fysisk kontakt imellem iagttagelserne af skellet nord, midt og syd i feltet, men de ligger i forlængelse af hinanden og skal betragtes som eet sammenhængende forløb. Skellet formodes at være en bebyg­ gelses østlige afgrænsning. Den senere bybefæstning fra højmid­ delalderen lå direkte over skellet, og selv om det ikke er bevist, vil­ le det være naturligt, at den eksisterende bebyggelse blev omsluttet af befæstningen. Skellets fysiske form ændrede karakter hen over udgravningsfel­ tets længde. Der blev nordligst i feltet registreret den mest kom­ plekse faseopdeling med 4-5 efter hinanden følgende skel. Ældst var tre grøfter, som afløste hinanden. Efter at den sidste grøft var opfyldt, blev der sat et spinkelt risgærde og en lille vold. Det var 101