HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv? Fra myte til indicium Af Mette Svart Kristiansen
Området omkring Magasinkarréen indtager en nøgleposition i forskningshistorien omkring udviklingen af det tidlige København. På baggrund af et svært tolkeligt og meget begrænset kildemateri ale har historikerne siden 1800-tallet placeret gården »Østergård« netop på dette sted, og den blev blandt andet tolket som en præ- absalonsk borg. I 1873 registrerede Both resterne af et cirkelformet murværk på det daværende Hotel du Nord's grund.1 Selv koblede han ikke fundet sammen med Østergård, men tolkede murværket som et forsvarstårn i byens middelalderlige befæstning, og han identificerede det nærmere som kildernes »Kringelin«. Senere kom murværket til at indgå som endnu en brik i Østergård-myten, som i sin mest udviklede form, præsenteret i 1980 af Kjersgaard,2blev til »borgen Havn«: Et »motte-and-bailey«-anlæg, der for ham, på bag grund af Stiesdals arbejde,3 tillige syntes arkæologisk dokumente ret.4 Det har længe stået klart, at der krævedes en tilbundsgående undersøgelse af Magasinkarréens og Østergårds forskningshistorie for at udrede det konkrete kildegrundlag fra det efterhånden tæt sammenvævede net af teorier, og at den eneste mulighed for at frembringe yderligere viden om karréens ældste udvikling og den hertil efterhånden uløseligt knyttede Østergårdmyte var gennem arkæologiske undersøgelser. En sådan lejlighed fik Bymuseet i rigt mål i forbindelse med byens nye metro-projekt. Bymuseet fik i 1996-1997 ikke blot mulighed for at foretage en omfattende arkæo logisk undersøgelse forud for anlæggelsen af metrostationen på Kongens Nytorv umiddelbart øst for Magasin. Affødt af metropro- jektet planlagde Magasin tilmed en ny underjordisk etage med ind gang fra metroen, og derved kunne Bymuseet udvide undersøgel serne til Magasins kældre og en baggård i 1998.5 Undersøgelserne her er endnu ikke helt afsluttede. Da det blev klart, at også dele af 100
Made with FlippingBook