HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Torben Ejlersen

Margaux, Graves, madeira, portvin, Haut-Barsac, hvid Larose, Lafi- te og champagne. Weyse slutter beskrivelsen med, at alt var godt, »undtagen min Fantasie [klaverimprovisationen] efter Bordet; men hvem er altid oplagt til at fantasere med fyldt Mave. Middagssøv­ nen lykkedes bedre...« Ved sit 50-års jubilæum som organist ved Frue Kirke i 1842 bød Weyse gratulanterne på frokost bestående af skinke, kalvesteg, poulard i gelé, ål i gelé, sildesalat, laks a la mayonnaise, oksetunge, ost og kransekurv. Hertil blev drukket madeira, portvin, Lunel, cognac og Guava rom. Weyse omtaler et stort kaffeselskab for damer - 40 var indbudt - hos pastorinde Inger Bolette Hertz i Roskilde i september 1842. Der trakteredes med »særdeles deilig« chokolade og kaffe, julekage [!], sandkage, sukkerkringler og »dito flade Kager«, abrikostærte, kon­ fekt samt abrikoser og pærer. Glas til rhinskvin og madeira var stil­ let frem.109 Om en anden sammenkomst i provinsen fortæller maleren Johan Rhode fra sin barndom i 1860'erne i en købmandsgård i Randers. Familien mødtes til te om eftermiddagen, og om aftenen ved 7-8 tiden fik man kolde retter, naturligvis også Gudenålaks, let røget. Til herrerne blev der skænket rødvin, mens damerne fik hvidvin med sukker. Som dessert blev serveret svesketærte med flødeskum samt madeira. Senere på aftenen nød damerne syltetøj, mens her­ rerne drak romtoddy.110 Det virker overvældende i dag, at en standsmæssig middag kun­ ne bestå af op til 10-12 retter. Men det afspejler den serveringskul­ tur efter fransk tradition, som endnu herskede i toneangivende kredse i Danmark omkring 1840. Praksis var, at man samtidig satte tre-fire forretter på bordet, som gæsterne kunne vælge imellem. Så kom fire-fem hovedretter. Endelig fulgte desserter, kage og frugt. Alt i alt et tagselvbord præget af uhøjtidelighed og individualisme. Først mod slutningen af 1800-årene ændres spisningen til at blive en servering af den samme forret til alle omkring bordet. Når den er spist, går man i disciplineret fællesskab i gang med næste ret.111 En gennemgang af C. E. F. Weyses breve 1838-1842 til plejesøn­ nen, stiftskantor i Vallø, Ferdinand Schauenburg Muller, dokumen­ terer, hvilke vin- og spiritustyper Weyse som utrætteligt selskabs­ menneske stiftede bekendtskab med hos det etablerede køben­ 94