HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

Samme familie markerede en barnedåb i begyndelsen af 1800-åre- ne med sursteg ledsaget af rosinsovs og brunede kartofler. Desuden fik man kogte rødspætter med persillesovs fulgt af æbleskiver. Ganerne blev flittigt fugtet med øl og gammelvin.107 En anden barnefødsel, nemlig juleaften, blev fejret, som Otto B. Wroblewski beskriver det fra sin læretid i Reitzels Boghandel i Nørregade i slutningen af 1840'rne. Det var unægtelig festligere end ved det daglige bord, hvor der herskede en let trykket stem­ ning. Han fortæller, at det var »en complet tydsk Juleaftens Opdækning, hvormed vi blev trakterede: Karper, Kalkunsteg og Kage; paa Vinen sparedes ikke, vi fik baade Rhinskvin, Rødvin og Champagne. Under Spøg og Latter nødes de gode Sager, og al For­ legenhed forsvandt«. Nytårsaften tilbragte lærlingen dog hjemme, hvor man på slaget 12 bød det nye år velkommen i et glas champagne. Her kunne den unge Wroblewski få glæde af et lille kneb, som digteren Christian Winther havde lært ham i boghandelen; ved at slå på kanten af glasset kunne man få vinen til at perle op igen.108 Derefter vil det være passende at lytte til komponisten, organist C. E. F. Weyse, en sand gourmand og vinelsker. Han forlod ofte sit hjem i Kronprinsessegade for at søge selskabelighed, kogekunst og gode flasker hos venner, bekendte og beundrere. Værtinden kunne pudse sin glorie ved at få Weyse til at improvisere ved klaveret, hvad han var en mester i; men mærkede komponisten, at han ved tangenterne skulle »betale« for middagen, trak han sig køligt tilba­ ge- Weyses livret var ægte skildpadde; det glemte værtinderne ikke, heller ikke sherryen. Bevarede breve fra Weyse omkring 1840 er et festfyrværkeri af gastronomi og udsøgte dråber. Lørdag den 13. december 1841 blev Weyse bedt til stort middags­ selskab hos tidligere administrator ved Det kgl. Teater, generalde- cisor i Rentekammeret, Carl Ludvig Kirstein, som boede i Lille Købmagergade. Der var udover værtsparret og Weyse en halv snes gæster tilstede, alle høje embedsmænd og storhandlende med fru­ er. Der vankede brun suppe, rouletter, poulard med trøffelsauce, oksetunge og skinke med grønærter og makaroni, marmorbudding med frugtsauce, dyresteg, wienertærte og vanilleis samt overflod af frugt. Karaflernes indhold var ikke mindre spændende, nemlig 93