HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Torben Ejlersen

bestilte som den eneste af disse gejstlige rødvin fra Margaux. Beløbet på 32 sk. for en flaske udelukker dog, at det kunne være den topklassificerede Château Margaux, som en anden teolog, Søren Kierkegaard, satte på bordet i 1845 i sit litterære gæstebud af filosofisk og religiøst diskuterende personer i In Vino Veritas; her stiger åndfuldheden, mens flaskerne tømmes, og ganerne kærteg­ nes af »superbe« trøfler. Søren Kierkegaard havde ikke konto hos Raaschou, men dækkede måske sit vinforbrug hos hofvinhandler­ ne Lorentz Petersen eller Waagepetersen. Kierkegaards vinregn­ skab er ikke bevaret, men om hans vinglæde hersker ingen tvivl .59 Raaschou handlede i 1845 med en købmand i Sorø og fire lærere på Sorø Akademi. Adjunkt Peter Blicher fik mælkepunch, men også sherry samt vin med etiketten St. Julien Pontet og anden slags vin. Desuden købte han rhinskvin fra Johannisberg, vinsprit og nogle halvflasker porter a 16 sk. En nevø til Raaschou giftede sig med en datter af adjunkt Blicher; også Raaschous svigerinde kom af Blicherfamilien .60 Derfor kan det være Blicher, som skaffede Raaschou kunder på Sorø Akademi. Konstitueret rektor E. F. C. Bojesen aftog bl.a. 12 flasker Lamarque fra Médoc til 26 sk. flasken. Adjunkt Georg Jørgensen foretrak St. Julien og en flaske hedvin fra Malaga til 40 sk. Jørgensen slog sig i 1846 på sød Malvasier Vierge. Den fjerde kunde på Sorø Akademi, krigsassessor Chr. Prehn, lærer i gymnastik, ridning og dans, blev skrevet for St. Julien, madeira, muskat og cognac. Blandt andre private kontokunder hos Raaschou var en havnefo­ ged, en skipper, en prokurator samt en brændevinsbrænder. Lad det­ te udvalg af provinskunder slutte med Hans Schack greve Knuth, amtmand over Frederiksborg amt med residens på slottet i Hille­ rød. Amtmandens ordrer hos Raaschou i 1845 gjaldt disse flasker: En Jamaica rom og en fra St. Croix, 152 flasker rødvin fra St. Estéphe og 152 flasker rødvin fra Paulliac samt 63 med sherry. De mange flasker har vel været købt til repræsentation. Blader man frem til 1846 i kontoen dukker der bl.a. vin op fra Graves, men også et par flasker champagne fra Mumm til 2 rdl. stykket samt otte fla­ sker champagne fra [Eugène] Clicquot til 2 rdl. 32 sk. Den mousse­ rende vin var dyreste flaske hos Raaschou i disse år. Hvordan med betalingen? Enkelte kunder fandt nytåret et pas­ sende tidspunkt til at bringe regningen ud af verden. Det normale 60

Made with