HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

var, at man lagde et a conto beløb to-tre gange i løbet af året. Kun få betalte prompte for det tilsendte. I flere tilfælde forlængede Raaschou kreditten for køb i 1845 til slutningen af 1846, ja frem til 1847. Hans tålmodighed var stor, når det drejede sig om mindre beløb. Et enkelt sted i hovedbogen står, at kunden var gået fallit. Da måtte beløbet skrives på tabskontoen. Betalingsformen kan ikke afklares nøjere, altså i hvilket omfang varerne blev betalt med sedler og mønt eller med andre betalings­ midler. Lejlighedsvis fremgår det af hovedbogen, at Raaschou blev honoreret med anvisninger på andre personer, eller at der blev trukket veksler. Nogle gange fik vinhandleren dækket beløbet med varer. En købmand fra Aalborg betalte i 1838 Raaschou med fire fjerdinger smør. En kontogæld fra 1845 bragtes delvis ud af verden i 1847 med nogle favne brænde. Varebyttet hos Raaschou var ube­ tydeligt. Et kompliceret handelssamkvem udspillede sig mellem Raaschou og konsul F. C. Bendixen, købmand i Thisted. Kontakten var intens allerede i 1833, idet Bendixen fik tilsendt talrige oksehoveder vin, hele og halve ankre vin og spiritus samt tusinder af propper. Det fortsatte resten af 1830'rne, hvor a conto betalinger indløb regelmæssigt 3-4 gange om året. Varekøbet stilnede dog af i 1840'rnes begyndelse. I 1845 købte Bendixen kun varer for ca. 80 rdl. Til gengæld var der megen trafik med veksler, accepter, dis­ konto samt overtagelse af fordringer mellem Bendixen og Raaschou i hovedbogen. Bendixen modregnede også indkøb hos vinhandle­ ren med aktier i dampskibet Hebe. Det sejlede i 1842, men også i sommerhalvåret 1845, Limfjorden tynd mellem Aalborg og Thisted med anløb af Nykøbing Mors og Løgstør. Denne lokaltrafik sikrede sammen med rutesejladsen København-Aalborg, at passagerer, post og gods - og vin - kunne fragtes fra hovedstaden til den vestli­ ge Limfjords købstæder på under to dage, hvis vejret ellers artede sig .61 Fra at være traditionel købmandskunde hos Raaschou, optrådte F. C. Bendixen i stigende grad som pengeformidler eller bankier i Raaschous samhandel med andre købmænd i Thisted og byens opland langs Limfjorden. Bendixen var da heller ikke for ingenting blevet spansk konsul i de nord- og vestjyske amter. Det er uvist, hvorfor Raaschou holdt sig fra det fynske marked, 61

Made with