HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Støbte figurer og drageslyng

tværhus, og kontor på 1. sal. Den voksende administration i forbin­ delse med firmaets udvidelser havde nu brug for en hel etage, så gravørværkstedet flyttede til et af rummene på 3. sal. Guldsmede­ værkstedet fik derefter plads på 1. sal i 2. tværhus. Det store gamle bræddeskur i haven blev i 1877 erstattet af en ny muret staldbygning lagt bagest i haven med vognremise og karle­ kammer til kusken. Alt i hele ejendommen blev gjort i stand, ord­ net og malet, så den fremstod som en fuldt moderne ejendom efter tidens normer. Gennemgangen af Christesens modernisering er med til at give et billede af, hvorledes industri- og handelsborgerskabet skabte sine rammer. Det foregik som regel ud fra den synsvinkel, at investerin­ ger og privatforbrug ikke måtte være større, end der var økonomisk dækning. Dette var der i Christesens firma. Herefter er det interes­ sant at se, hvordan værkstederne indrettedes som eksempel på, hvad teknologien formåede. Teknologi og den daglige omsætning Den nye udvidelse af firmaets areal ændrede ikke på, hvorledes værkstedsfunktionerne var placeret og opbygget. Der foregik sta­ digvæk en fabriksmæssig adskillelse af værkstederne på tre afde­ linger og en fjerde til de administrative funktioner. En opgørelse over medarbejdernes antal bekræfter dette:

13 sølvarbejdere 15 guldarbejdere

2 juvelérer, der særligt arbejdede med smykker 3 gravører, hvoraf Schmahlfeld var den ene 3 kontorfolk/ekspedienter

I alt 36 mennesker. Antallet af medarbejdere var med til at angive firmaets størrelse, og i egne kataloger samt i udstillingskataloger blev de altid nævnt. Forholdet mellem sølv- og guldarbejderne kunne variere. 1 1871 ved 25 års jubilæet beskæftigedes 20 på sølv- vareværstedet og 10 på guldværkstedet.33 Boopgørelsen i 1900 efter Christesens død giver et indtryk af den teknologi, de havde til rådighed. Som tidligere nævnt var lokomo­ bilet i 1877 blevet skiftet ud med en 1-4 hk gasmaskine med sving­ hjul. Foruden de to gamle presser og faldværket var der i tidens løb 125

Made with