HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

anskaffet endnu en stor og en lille presse til prægningen. En »Fje­ derhammer til maskinkraft« fandtes ligeledes. Udvalsningen til sølv- og guldplader foregik på tre valser af forskellig bredde: »14 Tommer, 5 Tommer og 4 Tommer«, og bestikkene blev formet af en »Faconvalse«. Til udtrækning af de mange sølvtråde, som bl.a. blev brugt til filigranarbejder, en af Christesens store artikler, havde værkstedet en »Trådvalse« og en »Trækbænk«, foruden en »Trækambolt«. De sidste to redskaber var leveret af Christesens nære samarbejdspartner, møbelfirmaet Severin & Andreas Jensen, i 1868.34 Korpusarbejder dannedes ved »Trykning og Drejning« som fore­ gik på to drejebænke. Desuden fandtes en række mindre valser, maskiner, redskaber og forskelligt værktøj samt fem »Glaskugler på Fødder« til at reflektere lyset, når der blev arbejdet med de fine sager.35 I boopgørelsen fremgår det, at Christesen satsede på de fabriks­ fremstillede bestik. Det individuelle skulle, som tidligere nævnt, til­ godeses, så Christesen kørte med 15 forskellige mønstre og inden for hver af disse et vist antal stempler beregnet til de forskellige typer, bestikkene fremstilledes i. F.eks. var der til »Dobbeltriflet med Knag« 20 stempler, og til »Fantasimønstre« 18 stempler. Desu­ den fandtes 42 stempler, som hørte til Kunstflidslotteriets mønster. Når laf, gaffel, knivblad og spade kunne varieres med de forskelli­ ge skafttyper, fremkom der et utal af variationsmuligheder. Da Christesen i 1874 også fik status som Galvanoplast- og elektroplet­ fabrikant, var der ikke mange begrænsninger for, hvad værksteder­ ne kunne frembringe og sammensætte inden for området. Den nye teknologi gjorde det således muligt at kombinere mange forskellige former for materialer og teknikker. Ved hjælp af den galvanoplastiske formgivning kunne næsten alle modeller kopie­ res, og herved udvidedes det æstetiske område betydeligt. En ver­ den åbnede sig for det almindelige publikum, der nu kunne købe ind efter hvilke æstetiske preferencer, de opbyggede deres selvfor­ ståelse på. Hjemmene fyldtes med mere eller mindre let genkende­ lige genstande, som docent ved Kunstakademiet, P. Johansen, skrev om i nekrologen over maleren Henrik Olrik: »Man har næppe i Almindelighed nogen Forestilling om, hvor stor en Mængde af dis­ se Drewsenske [H.C.Drewsens Elektropletfabrikl, der skyldes 126