HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

berettiget. Trods eftertidens sønderlemmende kritik er det meget væsentligt at beskæftige sig med perioden, for det var denne, der fastlagde begreber og tingsliggjorde varerne (forbandt dem med følelser), hvilket var en forudsætning for, at vi kunne blive forbru­ gere, og dermed holde gang i industrien.4 For at kunne følge denne udvikling er det givende at undersøge en bestemt fabrikant ved at studere, hvorledes produktion og virk­ somhed blev bygget op, og hvordan vedkommende selv var place­ ret i det sociale og kollegiale miljø. Denne artikel har derfor til formål at undersøge, hvorledes en håndværker fra provinsen etablerede sig som industrifabrikant i København inden for den kunstindustrielle produktion, og hvilken betydning produktionsformen, en samvirken mellem håndværk, industri og kunst, fik for samtidens æstetiske præferencer og det nye forståelsesunivers. En sølvsmed i København Juvelér- og sølvvarefabrikant Vilhelm Christesen (1822-99) er et godt eksempel på den førnævnte udvikling i 1800-tallet. Han var udlært på traditionel vis som svend i guld- og sølvsmedefaget og gjorde siden mesterstykke, men fik alligevel ret tidligt øje for de muligheder, der lå i udviklingen af nye teknikker og materialer. I 1856 etablerede han sig i København efter i 10 år at have haft værk­ sted i Slagelse, hvor han var vokset op under små kår og havde stået i lære. Christesen var den første i Danmark, der begyndte en fabriks­ mæssig tilvirkning af sølvvarer, og han forstod at kombinere indu­ striproduktion med den mere håndværksprægede kunstprodukti­ on. Desuden fremstillede han kostbare genstande, som han viste på datidens store udstillinger. Ved firmaets 50 års jubilæum skrev Berlingske Tidende, den 26.oktober 1896, om hans betydning: »Guldsmed Christesen har som bekjendt sin store Betydning for Guldsmedekunstens mægtige Opsving herhjemme i den sidste Menneskealder, og det skyldes sik­ kert fornemlig ham, at ikke blot udenlandske Varer ere fordrevne fra vort Marked, men at vores hjemlige Arbeider i Udlandet den Dag idag nyde stort og velfortjent Ry. Grunden hertil ligger ved siden af hans praktiske Dygtighed fornemlig i, at han først forstod 106