HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Støbte figurer og drageslyng En produktions- og socialhistorie om juvelér- og sølvvarefabrikant Vilhelm Christesen, 1850-19001 af Kirsten Rykind-Eriksen

Grundertiden2 Håndværks- og industrihistorikeren, Camillus Nyrop, skrev i 1885 om det nye varesamfund og dets forhold til guldsmedelavet: »Tidens Udvikling har givet det kjøbenhavnske Guldsmedelav forøget Styrke og Kraft, og det er ikke dens mindste Gave til det, at det ikke længere er en enkelt Stand og Klasse, der staar som særlig Forbruger af dets frembringelser, men hele Samfundet. En nødven­ dig Konsekvens af den stedfundne Udvikling er det imidlertid, at der i stedet for de ædle Metaller efter en voxende Maalestok ogsaa anvendes helt eller delvis billige Surrogater til baade Brugsgen­ stande og Smykker, og Guldsmedekunsten har her en ofte haard Kamp at bestaa«.3 Citatet afspejler både fordele og vanskeligheder ved den industrielle udvikling, som ikke bare berørte guldsmede­ ne, men også andre erhverv. Sideløbende med industrialiseringen skete en demokratisering af samfundet, så en langt større del af befolkningen end tidligere fik muligheder for at købe af det nye vareudbud. Førende personer inden for Kunstakademiet mente, at der samtidig skete en forrin­ gelse af varernes design og kvalitet. De samme personer så mulig­ heden for, at der kunne ske en moralsk påvirkning gennem former og ornamenter, hvad angik brugs- og pynteting, og derfor måtte disse være udført efter bestemte normer og stilforlæg. Dette frem­ førtes i sidste halvdel af 1800-tallet gennem den kunstindustrielle bevægelse. Denne bevægelse fik stor betydning for eftertidens og derfor også for vor tids opfattelse af, hvad design er, og hvorledes det indvirker på vores dagligdag. Igennem hele 1900-tallet er der skrevet meget omkring design og funktion, og straks omkring 1900 tog man skarpt afstand fra den lige foregående stil, som blev kaldt »stilfor­ virring«. Vor tid kalder den »historicismen«, hvilket er langt mere 105