HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Carsten Meyer

Major Thranmoes afsluttede sin »Erläuterung« med de allerede nævnte betragtninger vedrørende difficilitet og tillige med følgen­ de: »Og med græmmelse kan man nu se den bedrøvelige følge af, når det tillades sådant stof at indføre til den kongelige residence end sige at lade opbevare årelangt i et magasin. Ulykken og øde­ læggelsen ville have været langt større, hvis magasinet havde været hvælvet, og alt krudtet stadig var deri, og vinden havde ført mod byen«. Den 10. april udbad General- Landets- Økonomi- og Kommerce- kollegium sig en rapport24 fra den artilleriofficer, som man mente havde været »anfortroet krudtets behandling og udlevering«. Som tidligere nævnt anså Thranmoes dette forlangende som »aldeles fornærmende«, idet artillerikorpset blot var blevet beordret til at stille et krudttårn til rådighed og intet andet. Han lader det meget klart fremgå, at det hele tiden har været Kommercekollegiets egne folk, repræsenteret ved Sr. Becker og Mr. Quist, der havde varetaget »behandling og udlevering af det bortsolgte til vedkommende købere«. Han indleder sin rapport med at skildre begivenhederne den 7. juni 1777, hvor bl.a. nøglen til krudttårnet blev overdraget til hr. Becker fra Kommercekollegiet. Han skriver: »Da nu ej forvalteren eller copisten kunde mistes af contoret, og jeg giærne vilde see krudtets beskaffenhed, gaar jeg selv med en tøjhusbødker til krudt- taarnet med nøglerne og tegnet, som skal viises til den vagthaven­ de officer«. Bevogtningen af det gamle krudttårn i Rosenkrantz Bastion skulle oprindelig ifølge vagtinstruksen fra 177125 foretages af vagten, der var placeret ved selve batteriet. Han skulle stå såle­ des, at han kunne overse runddelen med krudttårnet. Denne prak­ sis må være ændret i de følgende år. Dette findes der belæg for i en løs, desværre udateret, lap papir indlagt i samme vagtinstruktion, der fortæller, at skildvagten skal være ved det gamle tårn som ved det nye. Ved det nye tårn, beliggende ud for Hjertensfrydsgade, var der fast vagt ved selve tårnet. For vagten ved krudttårnene gjaldt det, at han ikke måtte lade folk passere tæt forbi tårnet men henvi­ se dem til alfarvej. Al ild og tobaksrygning i nærheden var selvsagt strengt forbudt. Han skulle endvidere omgå sit gevær med megen forsigtighed. De to sidstnævnte forhold vil senere blive behandlet. 52