HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779

indbyrdes, at selv kommissionæren fra Commerce Colle- giet Sr. Becker og hans fuldmægtige, som har nøglen til den indvendige dør, medens jeg major Thranmoes har til den ydre, hovedrystende så til, hvorledes man omgikkes krudtet. Hvor ofte har man anmodet dem om at bortfjer­ ne dette krudt, - men forgæves! Vi har ikke kunnet fore­ stille os andet end, at de selv samme har meldt sådant til det høje Collegium, da de selv kunne give de bedste oplysninger om, hvorfor krudtet endnu ikke er blevet udleveret og prøven på det andet foretaget...«. Thranmoes fortsætter: »Den 23. Marts 1779 modtog korpset en for­ nyet ordre om prøvning. Kommercekollegiet meddelte endvidere, at det nu bortsolgte krudt ville blive bortfjernet med undtagelse af 64 tønder, og man forventede at dette ringe kvantum næppe kunne lægge hindringer i vejen for en afprøvning af det øvrige på konge­ lig regning?«. Hertil indsendte korpset endnu en rapport til kollegiet, hvori man gav udtryk for undren over, at der blot skulle restere 64 tønder af det fordærvede krudt. Man ville stadig ikke udtage en prøve idet, »tårnet er endnu nederst fyldt med krudt, idet kun lidt er udtaget, siden den tid det blev oplagret her. Man kunne altså umuligt fore­ tage prøven på det øvrige krudt, før bemeldte Collegium foranstal­ tede, at det nederst i tårnet liggende fordærvede krudt, som overalt var faldet ud på jorden blev fjernet af køberen. Når man blot rørte tønderne faldt de sammen i staver, fordi båndene var sprunget af, og man gik derfor i krudt til fødderne, hvorved der kunne ske den største ulykke. Så snart tårnet var blevet rømmet og rengjort ville prøvningen af det øvrige krudt straks kunne finde sted og resulta­ tet indsendt«. Om mandagen den 29. marts lod Kommercekollegiet afhente 183 tønder. Men tilbage i krudttårnet lå stadig nederst 111 centner for­ dærvet krudt, medens der på øverste etage lå 251 centner beskadi­ get krudt og 180 centner godt krudt, i alt 542 centner. Det var disse 542 centner dvs. 27.100 kg, der »den anden dag efter, om onsdagen den 31. marts på ulykkelig vis er sprunget i luften, uden at det kan siges hvordan, specielt da magasinet allerede havde været lukket i 36 timer«. 51

Made with