HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779

Forstang, mesan- og stormast knækkede, og sidstnævnte faldt ned over chefchaluppen og barkassen, der blev knust. Desværre gik det også ud over en af søfolkene, der fik masten ned over sig og blev dræbt. Dagen før var en matros blevet skyllet over bord. I alt miste­ de tre matroser livet. Ved at pumpe kontinuerligt blev skibet holdt nogenlunde læns og i balance, og da stormen endelig løjede noget af, lykkedes det at få rejst en interimistisk mesanmast, og der blev sat kurs mod nærmeste kyst. Den 20. november nåede Slesvig frem til Eggersund i det sydlige Norge.14 Ved ankomsten var 40 søfolk syge på grund af det hårde arbejde, våde klæder og slette forplej­ ning. Skibsjournalen omtaler med intet ord krudtlastens beskaf­ fenhed ved ankomsten til Norge. Kun selve udlosningen, der fandt sted i dagene mellem den 26. november og 12. december, omtales. Men i en senere skrivelse15 dateret den 21. december redegjorde Winterfeldt over for grev Moltke i Finance- og Kommercekollegiet for krudtets tilstand. Mod forventning viste det sig, at en stor del af krudtlasten var intakt, selvom nogle tønder havde ligget så dybt i skibet, at de var blevet overskyllet. Flere tønder var dog løbet fulde af vand, hvorved træet var bulet ud og derved havde tætnet disse, så vandet ikke kunne komme ud igen. Winterfeldt havde ladet overkanoner P. Richartsen, kanoner Niels Christian Meyer og underkanoner Jens Lange på det nøjeste gennemgå alle de 950 tøn­ der. Resultatet var, at 180 tønder fandtes helt tørre, 251 mid­ delmådige og delvis våde. 519 tønder var fuldstændig gennem­ blødte, og flere lækkede. Af de nævnte tønder var der kun 936 til­ bage, da Slesvig16 atter kom tilbage til København. Skibet forblev i Eggersund, indtil skaderne17 var udbedret så meget, at skibet, med sin delvis intakte last og ved hjælp af nødrejs­ ning, kunne sejle for egen kraft mod København, hvor dets tilbage­ komst blev meddelt den 31.5.1777. Den 7. juni blev krudtet og kug­ lerne bragt i land. Krudtet blev ført til det anviste krudttårn ved Østerport, og kuglerne blev dels overført til orlogsskibet Dannebrog dels ført til Landetatens arsenal som afdrag på et tidligere lån .18 Krudtet atter i København Ma j o r T h r a nm o e s ' r a p p o r t e r Fra major Thranmoes' hånd19 foreligger der to rapporter om krud­ tets tilstand ved ankomsten, og ikke mindst om dets videre skæbne 47

Made with