HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5
Kirsten Lindberg
på rette sted, sådan som man nu brugte det på pæne bygninger. Fem år tidligere havde J. C. Ernst bidt nogle synsmænd af, da de kritiserede trukne skorstene, med ordene: »Udi alle moderne byg ninger findes skorstenene skrå, ledet under tagene og ført skikke ligt og i god orden regulært ud af tagene.«21 Ved kammen på tværhuset var det nødvendigt at kalke og bekiele under stenhugge riet, men det blev ikke angivet hvorfor. Den nordre gavl led under nedfaldende puds, hvorfor der også måtte repareres her. Der var sandsynligvis kviste på bygningerne, for det blev tilføjet, at overalt hvor tagene var gennembrudte, skulle der forskelles og understry ges, hvilket var forsømt; på hovedhuset var der tagluger, det kan også være dem, der sigtedes til. Man kan nok synes, at der var noget at kritisere, men venligt afsluttede de to murermestre med at melde, at der i øvrigt ej var »i Ringeste Maade Noget at Manqvere«. Der blev nævnt stenhuggerarbejde på tværhuset, men var det også på hovedhuset mod gaden; i hvert fald var der omkring por talen to »neben fuldingen« og pilastre, alt gjort efter forudgående rids og »accordt«. En del af materialerne til udsmykningen var for arbejdet på den kongelige materialgård på Frederiksholm; at det kunne lade sig gøre til privatbyggeri skyldtes både grevens svoger skab til monarken og hans stilling i samfundet. Til de fine marmor kaminer i underste appartementer var der anvendt sten fra von Lil- jenskiolds fabrik i Norge - og de var af så god en kvalitet, som man kunne fordre. I det mindste én af kaminerne havde undersåts af sandsten. Stenhuggerarbejdet blev synet af en af de bedste sten huggere, der var at frekventere i byen: Diedrich Gercken.22 Tømmerarbejdet vurderedes af de to mestre Christen Aagesen og Peter Dreyer. I det store og hele var de tilfredse, noterede, at der var anvendt forsvarligt godt, friskt tømmer og var udført upåklageligt arbejde. Undtaget var dog de seks halve porte, som var i vognhuset og vedhammerne, og så var der på det øverste loft (uvist i hvilken af bygningerne) anvendt brædder, som var våde og først efter fær diggørelsen tørrede ind, hvorved de slog sig slemt og nu måtte udskiftes. Snedkermestrene Ole Mogensen (tidligere oldermand) og Chri stopher Corbianus var mindre fornøjede med det, de så. Straks inden for porten var døren på venstre hånd sunket, og hverken »Argetraverne«* eller vinduesrammerne var tætte. Både køk 22
Made with FlippingBook