HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

betoner klart velfærdspolitikkens og forsorgsstrategiers komplekse karakter og det, i dette tilfælde, alt andet end skarpe historiske skel mellem offentlig og privat ældreforsorg. De intrikate problemer med både at opretholde og nedbryde skillelinjerne mellem offentlige og private revirer er oplysende læsning om politisk og juridisk tovtrækkeri og magtfor­ skydninger, og med triste signaler om utilstrækkelige indkomster til institutionsdrift, som et noget nær kronisk dilemma. De materielle og administrative sider af institutionens historie giver et levende indtryk af spændingsforholdet mellem velfærdspolitikkens aspirationer, kommunal pragmatisme og de økonomiske realiteter, som helt ind i dette århundrede betingede denne institutions særlige »blandøkonomi«. Det anlagte og dominerende »ovenfra«-perspektiv på institutio­ nens historie indebærer derimod, at dens beboere til gengæld står i skyggen. Det er især de økonomiske rammer om de gamle og plejetrængendes tilværelse, bogen fortæller, supple­ ret af Jens Simonsens bygningshistoriske rids af Gammel Klosters tilblivelse i 1930'erne. Fhv. forstander for Gammel Kloster Henrik A. Rasmussen leverer i sin memoireprægede skildring af de seneste årtier træk af stedets psykologiske og sociale indeklima og daglig­ dag. Som læser har jeg savnet et skarpere fokus på institutionens brugere, der altoverve­ jende var kvinder. Netop denne institutions historie rummer, hvad de mange hylder med stiftelsens arkivalier i Stadsarkivet på Rådhuset signalerer, en ekceptionelt righoldig kilde­ fond om de »lemmer«, som tilbragte deres sidste tid på en af byens største og mest sejlive­ de ældreinstitutioner. Bogens velvalgte og smukke illustrationer i sort-hvid og koloreret gengivelse kompen­ serer delvist for denne mangel. Mit kritiske suk skal ikke overdøve, at de fire skribenter har begået en velskrevet forsorgshistorisk redegørelse, som har interesse og perspektiv, som peger ud over dens aktuelle jubilæumsanledning. Sukket må dog godt opfattes som en generel opfordring til, at der forskningsmæssigt gøres mere ud af netop den historiske »nedefra«-side af ældresagen. Tinne Vammen Carol Gold: Educating Middle Class Daughters. Private Giris Schools in Copenhagen, 1790-1820. Museum Tusculanum Press, 1997. Som et af de første lande i den vestlige verden fik Danmark en national skolelovgivning i 1814. Men allerede i 1810 udsendtes et særligt regulativ vedr. forholdene i København. Her­ efter skulle alle børn i alderen 7 til ca. 14 undervises i mindst de elementære skolefag samt i religion. Konfirmationen blev der, hvor de indlærte kundskaber skulle stå deres prøve. Forskningen har hidtil peget på, at skolegang hurtigere blev en del af virkeligheden for nogle børn end for andre. Den amerikanske historiker Carol Gold vender blikket bagud og påpeger, at for nogle børn var skolen allerede en realitet før skolelovene - og at hovedsta­ dens offentlige skolevæsen i høj grad var i gæld til, og kom til at bygge videre på et allere­ de eksisterende privat skolevæsen. Mellem 1790 og 1817 var der således 261 skoleholdere i københavn, deraf var de 210 kvinder. 50% af byens børn gik i skole, deraf gik de 70% i privatskole. Fælles for de kvin­ delige skoleholdere var, at de holdt skole mere af økonomiske end af pædagogiske grunde - og fælles for dem har været, at eftertiden kun har haft hån til overs for dem. Det har Carol Gold besluttet at rette op på med bogen Educating Middel Class Daugh­ ters. Heri tegnes et billede af en broget skoleverden, hvor pogeskoler, der primært havde til formål at passe på byens yngste børn, levede side om side med pigeskoler, hvoraf nogle nærmest må betegnes som en slags tidlige gymnasier. I bogen gås kraftigt i rette myterne. Tværtimod hvad historien lærer os, så viser Gold, at disse kvinder både kunne læse, skrive og meget andet. Hovedparten var nok enlige eller enker, men deres sociale baggrund var det lavere borgerskab. De var ikke tilfældige fattige koner... Pigerne, som frekventerede de private skoler, fik en uddannelse, der på mange måder stod mål med det samfund, de voksede ind i. De skulle først og fremmest være hen­ 197