HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Dens anledning er et jubilæum. 1 1996 kunne hovedstadens ældste institution for ældre markere sin eksistens gennem 700 år. Omsorg og forsorg for ældre som en socialt sårbar gruppe har i tidens løb været en nøglefunktion for institutionen, der har haft til huse på fem skiftende adresser og under vekslende navne, siden Roskilde-biskoppen Johannes Krag som byens overherre i 1296 tog initiativet til dens stiftelse under navnet Helligåndshospi­ tal. At Københavns Kommune i 1934 navngav sit store nybyggeri til modernisering af insti­ tutionen i Lersø Park Allé »Gammel Kloster«, kan i dag ses som historisk nostalgi eller reverens, snarere end som socialt-religiøst program. Bogens fire forfattere beskriver, hvordan og hvorfor en institution, som i sit udgangs­ punkt var religiøst motiveret og kirkeligt igangsat og styret, skridt for skridt blev sekulari­ seret og inddraget under den offentlige forsorg, og samtidig udviklede og senere afviklede en privatfinansieret side af sin virksomhed. Henrik Gautier lægger ud i bogens første bidrag med at placere ældreinstitutionen som et udtryk for middelalderens kristne barmhjertighedstankegang og en form for forsorg, som hentede inspiration og institutionsmodel til efterligning hjem fra datidens Sydeuropa. Den karitative tankegang hvilede på en kvalitativt anden mentalitet over for fattige og nødlidende og et andet syn på årsagerne til og meningen med deres misère end senere. Almisse og gavegivning blev betragtet som tegn på et kristeligt »korrekt« levned - en ger­ ningsretfærdig modus vivendi. Med byudviklingen og Reformationens store konfessionel­ le skift trængte mindre generøse normer igennem og en anden opfattelse af kirkens og den verdslige magts respektive autoritetsområder. Mere diskriminerende og stigmatiserende blikke blev anlagt på omsorgs- og forsorgstrængende; andre fromme eller profane motive­ ringer for at yde velgørenhed end bestræbelsen på personlig frelse opstod. Hvad bogens fire forfattere imidlertid understreger, er den frivillige gavegivnings fort­ satte eksistens som en afgørende indtægtskilde gennem adskillige århundreder. De fire skribenter har alle i første række valgt at skildre institutionens historie »ovenfra«. Hoved­ vægten lægges på de institutions- og bygningshistoriske aspekter, de økonomiske inklusi­ ve. Et fascinerende billede tegnes af, hvorledes henholdsvis kirke og konge, bystyre og stat i tidens løb har påkaldt, afsat og tappet et bredt spektrum af økonomiske ressourcer til ældreforsorg i stiftelsesregi og for at sikre institutionens drift og udbygning. Institutionens lille, lange historie føjes ind som et underkapitel af både fattigforsorgens statsligt/kommu­ nale og dens ofte fortrængte privatfilantropiske historie(r). Bogen giver empirisk belæg for, hvad der netop i disse år er vigtige og aktuelle forskningstemaer: spørgsmålet om selekti­ ve og universelle velfærdsregimers historiske forudsætninger, ressourcegrundlag og kapa­ citet. Nutidens Gammel Kloster og dets institutionelle forløbere er tegn på en mere generel kendsgerning: den frivillige forsorgs aktører og strategier som med- og modspillere i udformningen af den statslige og kommunale velfærdspolitik og fremvæksten af den moderne velfærdsstat. En kendsgerning som ikke mindst et bysamfund og en hovedstad som København er et særdeles godt udgangspunkt for historisk at demonstrere. Ikke mindst Kjeld Meyers afsnit om sengelegaterne, som i dette institutionsregi eksiste­ rede fra 1563 til 1963, giver et indtryk af den intrikate tradition for sammenblanding af pri­ vate donatorers godgørende »investeringer« og interesser og de offentlige ditto. Med afsæt i en kildemæssig guldgrube, legatfundatser, skildrer Meyer, hvordan fortidens arbejdsgi- verpatriarkalisme afsatte spor i individuelle donatorers bestræbelse på at øremærke legat­ midler og sikre tidligere ansatte en sengeplads på stiftelsen, som i 1500-tallet gik over i kommunal administration under royal protektion. Fundatser søgte ofte at sikre, at donato­ rers slægtninge i flere generationer fik indstillingsret til en sengeplads eller til »evig tid« var tiltænkt at bestemme, hvem der skulle nyde godt af en sådan. Med sikkert blik for, at jura kan bøjes, og for bureaukratiske dilemmaer, skildrer Meyer betydningen og den langsommelige afvikling af stiftelsens blanding af privat og offentlig økonomi og beslutningsgang. At ældreinstitutionen i reformationens tidsalder blev lagt ind under kongelig/statslig kontrol og overgik til bystyrets administration overflødiggjorde langtfra den fortsatte frivillige velgørenhed, mens frivillig fattigforsorg til gengæld ikke var tilstrækkelig til at løse eller mildne massive forsorgs- og omsorgsproblemer. Denne bog 196