HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

Det er enestående med sine oplysninger om materialer, leverancer og arbejdsgange. At det var fruen, der var bygherre, var ikke så usædvanligt, for gemalen var travlt optaget som statholder. Jens Oluffsøen ledede opførelsen af gården, var bygherrerepræsentant, men tydeligvis også med andre funktioner, idet han beflittede sig med den daglige husførelse på andre leder. Han var en høflig mand, der konstant skrev »kære frue« og indledte med at omtale sig selv som både ydmyg, underdanig, villig og i tro tjeneste, helt i tidens ånd, men derudover var han nu en selvbevidst mand, der på forbilledlig vis redegjorde for, hvor langt byggeriet var kommet uden at forfalde til unødig smiger af fruen. Først fortalte han, at grundvolden under huset var færdig, og foden muret; der må altså have været tale om et solidt hus med enten grundmuret kælder eller i det mindste en grundmuret sokkel. Videre berettede han, at huset var kommet til byen, og at tømmermanden havde forklaret, at gavltømmeret befandt sig i Halmstad sammen med alt det andet tømmer, der skulle bruges. Nu vides altså, at gården skulle bygges som et såkaldt »mærkeligt« hus, hvilket vil sige et købstadshus.5 Den særegne angivelse af husets arrivering havde sin årsag i, at husets konstruktive dele, ganske som det var almindeligt, var til­ dannet på tømmerets hjemsted, hvorved man sparede at transpor­ tere træ, som siden skulle borthugges. Tømmermanden manglede videre lægter og lægtesøm samt rafter, som han skulle strø loftet med, før han satte spær på. Meningen må enten have været, at raf­ terne skulle bære gulvbrædderne i tagetagen, altså være strøer, eller snarere at de skulle tjene som gangbrædder under det videre arbej­ de. Alt tømmeret skulle komme fra Halland, men nu ville Oluffsøen grumme gerne vide, om han skulle hjemsende håndværkerne, når de havde opsat dét, der allerede var leveret, eller om han skulle lade dem vente. Der var selvfølgelig også mulighed for at købe tømmer i byen, men som den gode bygmester, han var, måtte han naturligvis også tage prisen i betragtning og gjorde derfor opmærk­ som på, at dersom han skulle købe det i byen, ville det blive meget dyrt. Staden havde som bekendt kun lagt ganske kort tid bag sig siden belejringen, og på mange områder var der endnu dyrtid. Så nu havde fruen altså bare at tage stilling til, hvad der skulle ske. Med hensyn til mursten var det slet ikke muligt at opdrive flere her i byen; de sten, der allerede var brugt til fundamentet, havde 10