HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

En kvalitetsbevidst greve og en død murer Af Kirsten Lindberg

Det, ovennævnte to herrer har til fælles, er, at de i dag kan hjælpe os til forståelsen af, hvorledes det københavnske byggeri udforme­ des i begyndelsen af 1700-tallet, inden den store bybrand i 1728 gjorde kål på det meste. De bedste kilder til belysning af husenes beskaffenhed er brandtaksationer og prioritetsvurderinger; de første findes dog først fra Kjøbenhavns Brandforsikrings etablering i 1731 og hjælper således ikke her, hvorimod de sidstnævnte i hun­ dredevis findes bevaret for tiden mellem 1712 og 1728, suppleret af et beskedent antal tilbage til 1693. Dertil kommer i skifterne en del kopier eller uddrag af prioritetsvurderinger fra tiden efter 1681; disse er dog som regel knapt så fyldestgørende. Man er altså gan­ ske godt hjulpet i studiet af bygningerne - de færdige bygninger vel at mærke, men med hensyn til selve byggeprocessen er det straks lidt mere skralt. Her er det, greven og mureren kommer ind i bille­ det med hver sin hjælpende hånd. Forgængeren for grevens gård Den kvalitetskrævende greve var Christian Ditlev Reventlow, ejer af en af byens største gårde mellem Købmagergade og Pilestræde i Købmager Kvarter, matr.nr. 14/1689.1 Oprindelig var den store grund delt i to af byens rende og den vestlige del allerede i 1400-tallet bebygget med en gård tilhørende Hartvig Krummedige; gården blev pantsat og først i 1524 indløst igen af Henrik Hartvigsen Krummedige,2 som samtidig udvidede med den østlige del, hvilket der var god raison i, eftersom renden blev nedlagt omkring denne tid, så der blev tale om en virkelig stor, sammenhængende grund. Krummediges datter Sophie arvede gården, hvilket betød, at hendes mand Eske Pedersen Bille til Svan- holm fik skødet, for dengang kunne en gift kvinde ikke besidde ejendom.3 Der findes et brev fra 1538, skrevet til Sophie Krummedige af en Jens Oluffsøen vedrørende opførelse af en ny gård på grunden.4 9