HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Svajerne på Argus

Vinteren kom, og vi fik det at mærke i det dårlige opholdslokale, hvor selv en petroleumsovn ikke slog til. Chefen sad med over­ frakke på, og gulvet på kontoret begyndte at blomstre af svamp. Forretningen gik godt, og han besluttede at søge bedre lokaler. Juleaftensdag ved 16-tiden fik jeg en tur for en konditor med en kransekage, der skulle helt ud til Ordrup, hvortil der normalt var en times cykelkørsel hver vej. Da jeg ikke skulle tilbage til kondi­ toren, blev vi enige om, at de lukkede centralen, og jeg skulle køre hjem til mine forældre, der ventede med julemaden sammen med mine seks søskende. På vejen blev det alle tiders snestorm, og jeg måtte stå op i pedalerne og mase mig frem med sneen pi­ skende i ansigtet. Kransekagen havde jeg i en beholder på et sta­ tiv på ryggen. Jeg blev modtaget i en festligt oplyst herskabsvilla af en cigarrygende herre. Han tillod sig at brokke sig over, at kransekagens top var faldet af. En bagatel som nemt kunne ænd­ res. Ikke et ord om vejret, eller om hvor drøjt det måtte have været at køre den lange tur i snestorm. Jeg glemte at ønske glæ­ delig jul, og min egen julestemning kom først tilbage, da jeg ved nittentiden sad bænket hos min familie. En måneds tid inde i det nye år, 1930, flyttede Argus hen om hjør­ net i Ny Adelgade, hvor det var lykkedes vores boss at skaffe nogle bedre lokaler. Det var en lille halvanden værelsers lejlighed i stueetagen med direkte adgang fra trappegangen. Værelset til gaden blev til kontor, og det lille kammer bagved blev indrettet til budstue. Bagved igen var der et lillebitte køkken med en vask og et gasapparat, hvor man kunne lave kaffe. Bagudgangen førte ud til en gård, hvor der var et gammeldags »das«, som næsten over­ alt i de gamle ejendomme. Det hele var meget tiltalende. Loftet i kontoret var beklædt med hvide glasfelter indrammet af guldlister. Budstuen var tapetseret med fint, rødt tapet, som var dekoreret med japanske motiver i sort og guld. Dertil havde Holm, som chefen hed, på auktion fået fat i to bænkesæder fra Københavns Sporveje, og de blev sat op langs væggen. Væggene blev efterhånden yderligere dekoreret med en hel samling af såkaldte franske postkort. Det var datidens porno­ grafi, og da pornografi var forbudt, var det noget, man blev tilbudt rundt i krogene af hjemvendte sømænd. Jeg må ærligt tilstå, at jeg

97