HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

vi blive hyret af formiddagsbladene til at stå på strategiske steder og dele løbesedler ud. For eksempel ved Knippelsbro, Langebro, Kongens Nytorv m.v. Sedlerne blev revet væk, så det hele var kla­ ret på en times tid. Arbejdstiden var meget ubestemt. Forretningen lukkede op kl. 8, og normalt lukkede vi kl. 18, men ved 16-tiden indtraf mange gange travlhed, når de store engrosfirmaer skulle have deres pak­ ker afsted til fragtmændene, som dengang holdt til i Vestergade og Studiestrædes gamle hestestalde inde i gårdene. Eller når man holdt i lang kø med en trækvogn gods på Set. Annæplads for at komme til Jyllandsdamperne, der lå ved Kvæsthusbroen. Det kunne tage op til en time at møve sig frem til skibet. Det hjalp af og til, hvis kunden havde givet os en krone med til at bestikke formanden med. Så kunne man få lov til at luske uden om alle lastbilerne og hestevognene. Sådan en formand var en hel dik­ tator. Det var som regel nogle store, tykke basser, der godt kunne være ret barske at have med at gøre. Det var en fordel, hvis man kunne erhverve sig nogle faste kun­ der, som forlangte at få den bestemte mand. Ludvig og jeg var hel­ dige at have talent for toldklarering og havde flere faste firmaer inden for skind engros, sølvvarer m.v. Toldklarering var endda temmelig interessant, idet man skulle holde rede på en del attester og fakturaer, der skulle behandles på flere forskellige kontorer, in­ den varerne blev udleveret, og det kunne tage flere timer med be­ hagelige ventetider de forskellige steder. Skolelæreren var gerne foretrukket af hotellerne på grund af sine sprogkundskaber. Desværre kunne man også blive udsat for det, som vi kaldte luftture. Det ville sige, at man kom ud for en falsk adresse, eller at vedkommende kunde overhovedet ikke havde bestilt et cykel­ bud. Der måtte jo så et eller andet sted stå en skadefro idiot og grine af een, når man slukøret cyklede hjem igen. Det værste var, at man selv hæftede for tabet af fortjenesten. Det mest ondsindede tilfælde oplevede jeg sammen med Lud­ vig, da vi to mand blev beordret med en firehjulet trækvogn ud til en snedkermester i Meinungsgade på Nørrebro og skulle hente nogle møbler. Vi blev mødt af en rasende snedkermester, som bad os skrubbe ad helvede til, for nu havde han haft besøg af tre sæt »to mand og en trækvogn« i løbet af formiddagen, og han havde

92