HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5
Svajerne på Argus
De var begge to et par ægte hu mørfyldte københavnere, fulde af liv og vittigheder. Den tredje var en sommerferiegæst, nemlig en lærerstuderende, som ville tjene lidt ekstra til den kommende sæson på seminariet. En flink og venlig fyr, velklædt og intelligent. Han blev derfor, i de par måne der han var på Argus, særlig ef terspurgt på hotel D'Angleterre, når portier'en skulle bruge en mand til at ledsage udenlandske repræsentanter rundt i byen og bære deres prøvetasker. Ham fik vi glæde af også de næste to som re. Min makker var en enlig fyr, som var indvandret fra Vejle for at søge lykken i København. På vores omdelte reklamekort stod der: »Benyt vore granvoksne
uniformerede bude. De lader alle andre tilbage, og de taber ingen pakker«. Til det brug havde vores chef på et overskudslager købt et parti khakifarvede, britiske militærjakker. Og der var aldrig no gen, der spurgte om, hvorfor vi kørte rundt med britiske våben i knapperne. Desuden stod der noget om, at forretningen påtog sig maskinbankning af gulvtæpper, hvilket skaffede os nogle temme lig trælse timer i en nærliggende baggård i selskab med en tæp pebanker og nogle tykke, væmmeligt støvede kontortæpper. Andre ting, som vi kunne komme ud for, var f.eks. at lufte fru ens hund i Kongens Have, og vi havde en to-tre gange om ugen en fast tur for en svensk baronesse, der boede i Tordenskjoldsga de, med at bære hendes skraldespand ned i gården og tømme den. Det fik vi en timeløn for og 25 øre i drikkepenge. Hun var enlig og uden tjenestefolk, så det har vel været under hendes værdighed selv at bære den ned. Og vi var bare glade for den let te tjans, også fordi hun var en venlig og kultiveret dame. På dage hvor der skete en eller anden stor, sensationel begivenhed, kunne 91
Made with FlippingBook