HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Gerd Skogemann

Bedste havde naturligvis ingen telefon, så når der var besked til hende fra mor blev jeg sendt afsted. Hun boede i Rantzausgade i en lille 1 værelses lejlighed med køkken, men uden entre og W.C. Der var et lokum i gården, der bestod af en stor spand med et bræt, med et hul i midten, der var 3 af slagsen i et træskur. Det var en kold tur at komme der om vinteren, de fleste brugte da også en potte oppe som de gik ned og tømte bagefter. Spandene blev hentet tidligt om morgenen af renovationsarbejdere og er­ stattet med tomme. Der boede en slagter i stuen og en ækel stank af halvråddent kød var der altid på trappegangen. Bedstes stue, som var både opholdsstue og soveværelse, var altid pæn og or­ dentlig og et broget sengetæppe dækkede hendes seng. Midt på hendes bord stod en stor opsats af udhamret metal med en glas­ skål oveni som endte med en flæsekant. I hjørnet havde hun et chatol med et spejl. Det hun gjorde mest ud af var gardinerne, de var altid nyvaskede og stivede og så lange at de lå lidt hen ad gulvet. Det er nødvendigt med pæne gardiner, fortalte hun mig, for det er mit ansigt udadtil. Jeg var somme tider ked af, at der var så meget Ethel fik, men jeg ikke kunne få, fordi vi ikke havde råd til det. Men det nyttede ikke at beklage sig til Bedste, hun sagde altid: »Man skal være glad, bare man er rask«. Bedste fortalte mig om den fattigdom der var da hun var barn. Da måtte de gamle, der ikke havde slægtninge til at hjælpe sig, sidde på kirketrappen med en tigger­ kurv. Også børn fra fattige familier blev sendt ud at tigge. Bedste var barn af en enlig mor, men blev sat i pleje hos en familie, hvor faderen var murer. Når han var arbejdsløs blev hans egne børn sendt ud at tigge, men ikke Bedste, for den store brygger Jacobsen betalte for hendes ophold. Bedstes mor hed frk. Andersen og hav­ de været tjenestepige i brygger Jacobsens hjem. Jeg ville altid ger­ ne høre noget om hendes mor, men det slog hun altid hen med, at hun ikke huskede andet om hende, end at hun altid tudede. Den 2 april 1930 var en festdag på skolen. København fejrede 125- årsdagen for H.C. Andersens fødsel. Hver skole skulle stille med en hvidklædt fanebærer som skulle stå foran rådhuset under festlighederne på rådhuspladsen. De fleste skoler stillede med drenge, men ikke vores skole. Frk Rayn, vores håndarbejdslærin- de og viceinspektrice, havde insisteret på at det skulle være min

80