HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

Min bedstemoder havde to veninder, som hun havde kendt fra 1870, og som kom til at spille en stor rolle i vort hjem. Det var søstrene Augusta og Ida Willumsen, der var døtre af en af Dan­ marks første daguerreotypister, Niels Willumsen (1812-1870), der havde efterladt dem en lille formue. Den var imidlertid forsvun­ det ret hurtigt, takket være en mindre hæderlig sagfører. Siden havde de ernæret sig ved at brodere kunstfærdige navnetræk, og deri var de sande mestre. De broderede navne på udstyr for det velhavende borgerskabs døtre, de broderede for Kongehuset, og de udstillede på kunstindustriudstillinger i København. Men de levede i største beskedenhed i et miljø, der hørte en fjern fortid til. De gik endnu mere gammeldags klædt end min bedstemoder. At deres folderige skørter nåede gulvet, var der intet mærkeligt i. Men skørterne havde et skjult hejseværk, forbundet med en lil­ le lidse i taljen, hvorved de kunne hale nederdelen så langt op, når de gik udendørs, at den ikke berørte gaden. Omvendt, så snart de kom indendørs i entreen, løsnede de hejseværket, så ne­ derdelen behørigt strejfede gulvet. I skørterne var dybe usynlige lommer, hvorfra de kunne hente lommetørklæder, håndarbejde, forstørrelsesglas, portemonnæer og et væld af blyanter, som de medbragte for at få spidset på et vidunder af en gammel blyant- spidse-maskine, som min bedstefader ejede. Spidse blyanter be­ høvede de for at kunne fortegne de slyngede navnemonogram­ mer, de syede. I frøknerne Willumsens stuer var intet forandret siden deres forældres død. De tilberedte stadig deres mad i kobbergryder og skurede deres gulve med en børste, liggende på gulvet på alle fire. Hvert år fejrede de deres fødselsdage med eftermiddagscho­ kolade af smukke håndmalede kopper med rig forgyldning af Kgl. porcelæn fra 1840'erne. Ved de lejligheder deltog min broder og jeg i festligheden sammen med vores moder. Om vi fik fød­ selsdagsbarnet at se, var usikkert. De to søstre skiftedes nemlig til at have uge. Havde man uge, gik det frem for alt andet, så blev man i køkkenet og lavede chokolade, piskede flødeskum, serve­ rede og vaskede op, uanset om man havde fødselsdag. Frøknerne Willumsen kom hos os hver 14. dag til eftermiddags- the og middag. Augusta og bedstefader spillede firhændigt så­ snart theen var drukket og indtil middagen og igen efter kaffen til 223

Made with