HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

vi var alene, at gå på »Nyhavnssiden« også kaldet den uartige si­ de. Vi skulle gå på »Charlottenborgsiden«, et påbud vi dog ofte overtrådte. Kom vi - også da vi var blevet ældre, ja selv som stu­ denter - hjem sent om aftenen eller hen på de små timer, var det sikkert, at vi kunne se en hvid skygge i hjørnevinduet i dagligstu­ en. Det var moder i sin hvide natkjole, der spejdede efter os. Når hun havde set os, skyndte hun sig ind i seng, og når vi kom op i lejligheden, lod hun, som om hun sov. Moder tog ikke sine huslige opgaver let. Skønt hun i disse år havde en del hjælp i huset, var hun med overalt. Den dag, der var storvask, opholdt hun sig dagen igennem i vaskerummet. Der blev fyret op under den store vaskekedel, tunge kurve blev slæbt hid og did, mens vaskekonen skrubbede tøjet på det bølgeforme­ de vaskebræt; tøjet blev skyllet med blånelse, vridemaskinen blev betjent af moder og vaskekonen sammen, og tøjet blev ophængt på tørreloftet i husets allerøverste tagrum op ad en stejl hønse­ stige. Dagen efter blev det taget ned i klædekurvene, »trukket« og lagt sammen i spisestuen, alt sammen med moder som drivende kraft. Hvert år nedlagde hun sild i en stor tønde under pres af to tun­ ge brosten. Sildene spredte en herlig krydret duft på loftet næsten som i en islandsk købmandsbutik og toges ned i mindre portio­ ner til udvanding. Loftet var også opbevaringssted for kartofler, der indkøbtes i store portioner (50 kg for 5 kr, frit opbåret fra pa­ ketbådene i Nyhavn). De skulle med passende mellemrum efter­ ses og afpilles for spirer. Om efteråret blev der syltet bær fra ha­ ven samt asier og agurker og lavet orangemarmelade og pickles. Ved juletid blev der indkøbt et grisehoved og lavet sylte, der blev lavet leverpostej, kogt saltkød og diverse andre retter, og der blev bagt kager. Ved siden af al denne mod den nærmeste familie rettede aktivi­ tet afså moder også tid til at gøre noget for fjernere slægtninge, der var ensomme eller havde behov for hjælp. Min bedstemoder havde flere ugifte søstre. En af dem, moster Sara (Sara Sollohub (1856-1951), oversygeplejerske på Kommunehospitalet), lagde især beslag på moder, men betalte ikke altid hjælpen tilbage med tilsvarende venlighed, hvad der for øvrigt ingenlunde mindskede min moders omsorg for hende. 212