HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

Han kørte da omkring i en Københavns kommune tilhørende åben Ford-T, der startede ved hjælp af et håndsving foran køleren og havde manuel betjening af afviservinger og vinduesvisker. Han talte med os og læste højt om aftenen, og han fortalte gerne og meget levende om sin barndom på landet. Da vi blev ældre, læste han latin med os, et sprog hvori han stadig havde stor fær­ dighed, og som han ikke tolererede, at vi sjuskede med. Hvis vi troede, at vi hos ham kunne anke en afgørelse, moder havde truf­ fet, og som vi måske syntes var uretfærdig, så troede vi fejl. Fader og moder stod altid på samme linje. Last og brast. Fader var dybt engageret i sit arbejde med socialforsorg i København. Han forlod hjemmet kl. ca. 8.30 om morgenen, spad­ serede til rådhuset og vendte tilbage kl. ca. 17.30. Det hændte, at min broder og jeg hentede ham på rådhuset. Vi kunne da ikke undgå at mærke den respekt, der omgav ham fra hans medarbej­ deres side. Vi fik under disse besøg indtryk af den store bygnings særlige atmosfære, de mange smukke bygningsdetaljer, møblerne, hånd­ vaskene og messingvandhanerne, alting formgivet med stor kon­ sekvens, de imponerende trapper, og elevatorer, der på mystisk vis stadig var i gang, og som man derfor måtte springe på i far­ ten. Det var mit højeste ønske at prøve en sådan elevator, men det var strengt forbudt og lykkedes mig derfor aldrig. Fader var ikke naiv som bedstefader, men kritisk af indstilling indtil bedre kendskab til forholdene eller personerne havde besej­ ret hans skepticisme. Han var tolerant og en beskeden natur med visse asketiske træk. Han havde ingen trang til luksus og ekstra­ vagancer, han var sparsommelig, men ikke påholdende. På det punkt var moder anderledes. Hun holdt af god mad og var ikke bange for at ofre tid og penge på at tilberede den. Hun var mere behersket af sine følelser end fader. Hun havde både humor og varme. Hendes omsorg for sine to drenge var uden grænser, og hendes ængstelse for, at der skulle ske dem fortræd, var bundløs. Var man syg, veg hun ikke fra ens leje. Jeg lå i disse år flere gange på hospitalet og blev opereret. Vågnede jeg om nat­ ten op fra min bedøvelse et kort øjeblik, var det første, jeg så: mo­ der, og det første, jeg hørte: lyden af hendes strikkepinde. Hun vågede natten igennem. - Det var forbudt min broder og mig, når 211