HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

T orb en A n d rea s C o ld in g og b a rn eb a rn et T orben H o lck C o ld in g p å S trø g et v ed H ellig å n d sk irk en . F oto 1930. P riv ateje.

ikke til forstillelse og rænker og talte aldrig et ondt ord om nogen, for ondskab lå helt uden for hans forestillingsverden. Han var en hædersmand i ordets bedste betydning. Han var et levn fra en forlængst svunden tid, som han gerne talte om. Og han talte i et sprog, som nok var brugeligt på Hostrups tid, men siden ikke brugt og allerede i min barndom næppe forståeligt uden for fami­ liens snævre kreds. Når jeg spurgte ham, hvad klokken var, og han svarede »den er tre kvarter på fire« vidste jeg aldrig, om han mente, at den var kvart i fire eller kvart i fem. Ud fra en logisk fortolkning af ordene syntes jeg det kunne betyde begge dele. Han sagde inte i stedet for ikke, og jeg kante i stedet for jeg kan ikke, mansketter i stedet for manchetter, kalosker i stedet for galo- scher, pettersilje i stedet for persille, bojer og Køje i stedet for bøger og Køge. Han gik aldrig til frisør, men til hårskærer, og han kørte i droske , når vi andre tog en taxa. Denne mand kom jeg til at se op til og lærte meget af. Farfader var indtil 1917 præst i Kjøng på Fyn, både han og farmo­ der var døde på det tidspunkt, vi flyttede til Toldbodgade. Farfa­ der og bedstefader var fætre, fader titulerede derfor - som han al­ tid havde gjort det - med rette bedstefader for onkel Torben og 209