HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

og lignende hos Soldaten (d.v.s. Soldath på Amagertorv), ost hos Oste-Andersen over gården i Vimmelskaftet, surbrød hos Rubow over for Helliggejst, the hos Perch i Kronprinsensgade og lagea- gurker hos Trier i Pilestræde. En gang om ugen gik han i Spare­ kassen i Niels Hemmingsensgade for at hæve penge, som han al­ tid ønskede at få udbetalt i 5 krone-sedler, andre beløbsstørrelser godtog han ikke. Ved terminstid klippede han kuponer i sparekassens boks, assi­ steret af et af sine børnebørn, der hermed indviedes i storkapita­ lismens mysterier. Barnet håndterede efter hans anvisning saksen ved kuponernes fraklipning. Bagefter trakterede han med the og kager hos La Glace i Skoubogade. Aftenerne tilbragte han oftest hjemme i sin egen stue, men der var dog to jævnligt tilbageven­ dende udflugter, han passede, den ene var møderne i Oldskrift- selskabet, hvoraf han var medlem, den anden var musikaftenerne i Frederiksberg kammermusikforening. Der var han i reglen led­ saget af sit ældste barnebarn og altid i den ene hånd en mappe, hvori han havde partitur, i den anden hånd en med hank forsynet læderpude til at sidde på under koncerten. Vist var bedstefader upraktisk og gammeldags, men som inge­ niør var han på teknikkens vegne interesseret i moderne opfin­ delser, der netop i de år forandrede vor hverdag. Det var ham, der forærede moder hendes første støvsuger. En dag i 1928 kon­ struerede han og ingeniør Sandersen sammen en krystalradio i en gammel cigarkasse. Den tjente os godt igennem lang tid. Min for­ skrækkelse var stor, da jeg første gang siddende i stuen med tele­ fonerne for ørerne hørte radioen spille. Jeg var overbevist om, at hele verden kunne høre hver en lyd, jeg frembragte. Min sunde fornuft sagde mig, at når jeg kunne høre dem, der optrådte i radi­ oen, kunne de også høre mig. Bedstefader var en vanskelig og elskelig person, en særling, hvis mage man skal lede længe efter. Han elskede systematik og statistik, ville sætte tal på alt og måle alting op. Han samlede fri­ mærker, laksegl og mønter, han samlede minder om slægten og viden om personalhistorie, også om andre end slægtens medlem­ mer. Han var fuldstændig usnobbet og altid positivt indstillet over for alle fænomener og personer, han mødte på sin vej. Han var pinligt ærlig og ordentlig indtil det pedantiske. Han kendte 208