HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

tage sig af alle reparationer, der kunne klares ved hjælp af nål og tråd. I faders og moders dagligstue var både faders og moders skri­ veborde, en sofa med stole og bord, en chaiselong, moders sy­ plads ved vinduet, der var hendes foretrukne sæde, og en kom­ mode. Fra faders reol husker jeg især bøger af Kipling, Jack Lon­ don, Hall Caine, Dickens og Bernhard Shaw. Spisestuen, der vendte mod Toldbodgade, var møbleret med bord og buffet fra min oldefaders bolig på vandværket, en drag­ kiste som stammede fra min farfaders og farmoders hjem i Kjøng præstegård på Fyn, og et klaver, hvorpå min bror og jeg øvede os i klaverspil. Rækken af gadeværelser afsluttedes med et børne­ værelse på et fag. Gårdværelset var usselt og uden opfyringsmu- lighed. Det var mine forældres soveværelse. Som hjælp i huset havde vi, sålænge mine bedsteforældre leve­ de, en kokkepige og en stuepige, kokkepigen boede i et lille værelse oven over vores lejlighed, stuepigen der ikke boede hos os, kom tidligt om morgenen og startede dagen med at lægge i kakkelovnen. Hun gik hjem om aftenen efter kl. ni at have serve­ ret aftenthe for min bedstefader, lagt en varmedunk i hans seng og - som det hed i datidens sprog - tæppet af. En alvorlig brist ved lejligheden - også set med datidens øjne - var, at der manglede spisekammer og badeværelse. Uden for køk­ kenvinduet på husets ydermur var ophængt et flueskab. Når man fjernede en bordplade i den del af køkkenbordet der lå foran vin­ duet, kunde man ved at strække sig og læne sig ud ad vinduet komme til flueskabet. Både i børneværelset og i de to soveværelser var der servanter med porcelænsvandfad og kande samt en hvid emailleret spand til affaldsvand. I børneværelset havde vi en stor zinkbalje; en be­ holder, der blev fyldt med varmt vand, var ophængt på væggen, den endte i en bruseanordning, der kunne åbnes og lukkes. Da vi blev ældre, blev vi en gang om ugen sendt til badeanstalten »København« i Studiestræde. Det var ikke problemløst for tre generationer at bo under samme tag. Alle parter måtte bringe deres offer. Min bedstefader var yderst konservativ og havde ingen forståelse for, at en ny tid hav- 204