HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kommunehospitalets Reseroelægegang

der boede på gangen, deres venner til det, man i vore dage ville have kaldt et festligt sammenskudsgilde med tag-selv-bord. Men der var mere »stil« over det dengang. Så indbydelsen lød på »souper«, og herrerne var i smoking og damerne i smoking­ kjoler. Smokingkjolerne var elegante selskabskjoler, men mens kjolerne til de selskaber, hvor herrerne optrådte i »kjole og hvidt«, kunne være både dekolleterede og med korte ærmer, ja, endda uden ærmer, var dette utænkeligt, når indbydelsen lød på »smoking«, så var der ærmer i kjolerne! Der har nok også været brug for lidt luksus indimellem, for lejlighederne var be­ stemt ikke luksuøse; der var jo hverken rindende vand eller WC i vores lejligheder, og kun ét fælles WC til os alle. (En potte var derfor et meget nødvendigt »møbel« både om dagen og om nat­ ten). Dr. Christoffersen plejede at benytte dette vores eneste WC hver morgen på et ganske bestemt klokkeslæt. En morgen gik han hvileløs frem og tilbage uden for WC'et, hvor låsen blev ved med at stå på »optaget«, og gennem revnen under døren kunne han se et par sko. Det varede længe, inden det gik op for ham, at det var hans egne sko, som dr. Seedorff, der var en stor drille­ pind, havde anbragt dér. Det havde været let for Seedorff at få fat i Christoffersens sko, for på Reservelægegangen levede vi næsten som i Frode Fredegods dage. Selv om den både om da­ gen og om natten blev befærdet af portører, der kørte med mad­ vogne og sengevogne (med patienter og undertiden også med døde), og var gennemgang mellem mands- og kvindeside, brug­ te vi aldrig at låse dørene, og vi satte trygt vores sko ud til puds­ ning; og om morgenen hentede vores forskellige husassistenter så skoene til pudsning i skyllerummet. (Egentlig hed det vist dengang ikke endnu »husassistent«, og »tjenestepige« var gået af mode; jeg tror nok, de bare hed »piger«, og de boede i en anden fløj af hospitalet, samme sted som de »gangpiger«, der var ansat på hospitalet). Både Seedorffs og vi havde også barnepige. Et af Seedorffs to små værelser var børneværelse. Her lå Jan og Birthe i køjeseng, og deres barnepige sov i samme værelse på en divan. Vi fik bar­ nepige i 1923, da min yngste bror blev født. Min ældste bror var på det tidspunkt H /2 år, og Mor foreslog derfor, at vi skulle 189