HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Bakkehusene

Det med at gribe tingene praktisk an var far god til, og det blev der brug for, da besættelsen kom og restriktionerne med den. Vi skulle jo spare meget på både varme og lys, så vi måtte nøjes med at bruge én stue - og helst også én lampe - til alle vore gøremål. Det krævede snilde, at få os placeret, så lyset kunne udnyttes, og så vi ikke forstyrrede hinanden. På det tidspunkt var far blevet skoleleder, og havde altid arbejde med hjem. En af de meget store opgaver var skemalægning, som han måtte sidde med ved sam­ me bord, hvor min bror og søster sad med seminarieopgaver og jeg med lektier til gymnasiet. Lampen var et af fars »patenter«. En stor og en lille træplade blev limet sammen og lakeret sort, blev forsynet med et krone­ stort hul i midten, hvori far plantede et rør, som han selv havde rullet af tegnekardus - et meget langt rør - som også fik sort lak. Og - vupti - så havde vi en høj standerlampe midt på bordet. Da den blev forsynet med en lys skærm, så kunne det lade sig gøre at arbejde ved en 15-watt pære. Vi fik nu aldrig helt vænnet os til det; men vi gjorde vores borgerpligt, og det satte far en stor ære i. Jeg tror nok, at mor altid måtte sørge for at have et strikketøj, som ikke krævede ret meget lys, for hun måtte sidde i anden række. Brændsel var en anden af de fornødenheder, som krævede fars indsats. Det var ikke nok delvis at gå over til at bruge brunkul og tørv, for de var jo også rationeret. Men den daglige avis fik vi da, og det varede ikke længe, før far satte gang i produktionen af avisbriketter. Familien blev sat igang med at rulle en avis hårdt sammen og fæstne med sejlgarn eller elastikker. Når vi havde op­ arbejdet et pænt lager, blev badekarret fyldt med vand og briket­ terne lagt i blød. Der lå de så og trak, til de var mættet med vand, hvorefter de blev lagt til tørre. Jeg kan ikke huske hvor, men jeg vil tro, at produktionen foregik sidst på sommeren, så tørringen kunne ske udendørs. - Det blev nu en af de spareforanstaltninger, som ikke fik nogen lang levetid. Jeg tror det gav mere varme at rulle briketterne end at brænde dem! Mørkelægningsgardiner lavede far selv til en del af vinduerne. Han snedkererede omhyggeligt rammer, så de sluttede tæt i vin­ duerne, og disse »skeletter« blev så forsynet med kraftigt sort pa­ pir. Så vidt jeg husker, havde vi kun fire rigtige rullegardiner, nemlig dem, vi havde i forvejen, som blev farvet sorte. 145