HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

rer. Han drev dengang sammen med sin kone, der var jøde, en lil­ le engros forretning fra deres private treværelsers lejlighed inde over gården i Pilestræde. For øvrigt en ældgammel faldefærdig ejendom. De var for år tilbage emigreret fra Østrig. Det var et temmelig umage par. Han var lys og blåøjet, og hun var som sagt jødinde, lille, trivelig, sorthåret og med et mørkt skarpt blik. De handlede med forskellige bageriartikler som krydderier, essenser, smagsstoffer, frugtfarver, emulsioner, olier og andre importerede varer, som bagerne brugte i deres bagværk. Han cyklede rundt over hele København med sin prøvetaske på bagagebæreren og optog ordrer. Imens gik fruen hjemme i lejligheden, der fungere­ de som privatbolig, lager, kontor og ekspedition. Derfor var der et Herrens rod med varer, indpakningspapir og fakturaer alleveg­ ne, men de trivedes tilsyneladende fint. Han talte et udmærket dansk som følge af, at han færdedes ude mellem folk. Derimod talte hun kun et gebrokkent dansk. Vi så ikke meget til ham, for han startede tidligt om morgenen og kom ikke hjem før sent om eftermiddagen. En gang om ugen fik vi så en tur rundt med de varer, som fruen havde pakket i ugens løb. Og det var lange ture på 20-25 steder. Varerne var af en sådan speciel art, at de ikke fyldte så meget. Det var gerne ture på en 4- 5 timer. Man må sige, at østrigeren var energisk og effektiv, for turene kunne strække sig helt ud til det yderste Vanløse eller Emdrup for eksempel. Hun var tilsyneladende nogle år ældre end manden, og man kun­ ne tydeligt mærke, at det var hende, der havde ledelsen og kom­ mandoen. Det vil sige, vi forstod ikke ret meget af deres samtaler, for de foregik altid på jiddisch, og hvem kan forstå det? Det var bare det ved det, at der var ikke een af vores bude, der kunne fordrage at køre for dem. Ham var der ingen, der traf, og hun var da meget hyggelig at småsnakke med, indtil vi kom tilbage og skulle have vores betaling, for så opstod der en endeløs diskus­ sion om prisen, og om hvor længe vi havde været om turen o.s.v. Der for en sand djævel i hende, og det var ikke vores stil at prutte om prisen. Og det var bare sådan, indtil en dag vi fik et nyt bud, som fik nr. 15. En høj, glad og rund drengetype. Da han havde kørt for hende bare een gang, havde han totalt besejret hende, simpelt hen charmet hende til bevistløshed. For siden hen ville hun overhovedet ikke have andre end »den bud (med hårdt d) 106