HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

gade over for Kongens Have til den kendte visesangerinde og komponist Ella Heiberg. Hun skulle have nogle noder bragt ud til gennemsyn hos den populære kapelmester Teddy Petersen i Wi- vex. Han var navnlig kendt for sine middagskoncerter, der blev transmitteret fra Wivex over Danmarks Radio. Han kom ud i kjo­ le og hvidt i en pause. En anden dag skulle jeg stille i udenrigsmi­ nisteriet, der dengang var på selve Christiansborg. Jeg skulle hen­ vende mig hos en kontorchef og husker, at jeg var meget impone­ ret af det fornemme interiør. Der var røde løbere på alle gangene, hvidlakerede høje døre med guldstafferinger. Det viste sig, at han ulykkeligvis havde glemt sine briller hjemme, og jeg blev så sendt helt ud i Borups Allé på hans private adresse, og på den måde reddede jeg dagen for denne højt placerede embedsmand. Eller at blive sendt fra en forretning i Torvegade på Christianshavn med en kasse ost til residenspalæet på Amalienborg. Efter henvendel­ se til den posterede livgarder, blev man sluset igennem porten, og blev så vist videre ind i gården af en livréklædt lakaj. Derinde i kælderen var så køkkenregionerne, hvor man blev præsenteret for en kæmpemæssig »Madam Blå« (kaffekande) og fik en kop kaffe af de flinke piger. Selv Kongens Foged havde brug for Argus. Ludvig og jeg blev en formiddag sendt ud til Skyttegade på Nørrebro og skulle offi­ cielt hjælpe til med noget flyttearbejde. Det viste sig at være en udsættelsesforretning, hvor det var en stakkels, fattig skomager, der skulle være offer. Vi fik ordre til at slæbe hele hans værksted, maskiner, reoler og værktøj ud på fortovet, hvor der stod en poli­ tibetjent på vagt. Inde i værkstedet gik skomageren og rasede, mens hans kone græd. Det var meget ubehageligt for os. Yderme­ re begyndte de tilstrømmende nysgerrige at skule til os med onde blikke. Da vi var færdige og havde afregnet med fogeden, blev Ludvig og jeg enige om, at det ville vi ikke være med til mere, og da vi havde snakket lidt med chef og kolleger, besluttede Holm, at næste gang ville han henvise fogeden til den offentlige arbejds­ anvisning, for det var ikke rigtig en opgave for en budcentral. Selvfølgelig var fogedforretningen juridisk korrekt og fuldt legal, men rent menneskeligt var det lidt for stærkt for os. Vores opgave var primært at udføre budtjeneste samt mindre transporter og flytninger på tricykler og den lille lastbil. I tilfælde hvor en kun­

102