HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

deres øvrighed, gejstlig eller verdslig, eller andre hæderlige folk og ærlige hustruer eller møer nogen skandflik på, bøde sine tre mark, og derforuden trende fyrretyve lod sølv; og hvis han ikke har at bøde med, da bør han at slås til kagen og bære stene af by­ en«. Den sidstnævnte straf blev ikke længere brugt og kagstryg­ ningen ikke i en sag som denne. Sagen blev pådømt på grundlag af beviser der også havde foreligget for Kommercekollegiet, især breve til kronprinsen og kollegiet og de tidligere afhøringer i Hof- og Stadsretten. Den førstvoterende i Højesteret var Chr. Bagger, som havde udgivet den hidtil mest omfattende fremstilling af dansk strafferet og i mange år docerede retsvidenskab ved uni­ versitetet. Han fremhævede beskyldningerne mod guvernør An­ ker for at have frataget Sennapa diamanter, mishandlet og under­ trykt indfødte og købt vidner under kommissionssagen i Tran- quebar. Der var ingen uenighed mellem de voterende dommere om sagens realitet, og man berørte ikke spørgsmålet om hvorvidt Sennapa kunne have troet på rigtigheden af noget af det som han havde påstået - et spørgsmål som formentlig var bortfaldet ved Sennapas tilbagekaldelse af sigtelserne, hvis det overhovedet kunne blive relevant. Domfældte var nu tremarksmand og dermed æreløs. Hans ud­ talelser var døde og magtesløse. Sennapa skulle tillige bøde med den gamle straf af 120 lod sølv (ca. 60 rdl.). Han skulle betale modpartens sagsomkostninger i to instanser med i alt 80 rdl. (kra­ vet blev senere frafaldet af Carsten Anker) samt til justitskassen 24 rdl. for unødig trætte. Denne sidste bøde må have været be­ grundet i at Sennapa ved Ankers appel havde udtaget kontra­ stævning, hvilket også var anledning til at Højesteret måtte statu­ ere frifindelse af guvernør Anker. Til de nævnte beløb kom bl.a. 9 rdl. for Meldolas oversættelser. To dommere i Højesteret, Thestrup og Falsen, ville spare Sennapa for at bære Ankers omkostninger for Højesteret, da Anker ikke skønnedes at have haft grund til at anke Hof- og Stadsrettens dom. Carsten Anker var ikke tilfreds med dommen. I en skrivelse af 19. juli 1800 til Kommercekollegiet kommenterede og kritiserede han den.69 Han ønskede en mere virksom form for afskrækkelse. De anvendte straffe kunne fx. slet ikke måle sig med dem der brugtes i Indien, og det tror man gerne. Fra sin broder vidste

78