HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Knud Waaben

ke nægte, at de under disse forudsatte omstændigheder er blevet udsat for skam og skændsel«. Det ville være betænkeligt at ud­ sætte sagen, »da på den ene side den begivenhed, at en indianer i egen person fremstiller sig her, for med tillid at søge beskyttelse og ret for Deres majestæt imod undertrykkelse og fornærmelse af de kongelige betjente i Indien, fortjener al opmærksomhed, og det på den anden side altid vil have gode følger, når guverne- mentet deraf lærer, at deres fremgangsmåde i Ostindien også på denne måde kan komme til undersøgelse«. Samtidig var der oplysninger i sagen som var til ugunst for Sen- napa Naik. Forklaringerne for notarius publicus kunne tyde på at Naik havde indtaget en beskeden social stilling og levet af at for­ rette enkle tjenester for skibsofficerer. Man sagde at hans broder var straffet og at han selv havde været »en mere end tvetydig per­ son«. Søløjtnant Blume havde haft ham som oppasser og afskedi­ get ham efter tabet af noget guldtråd. Efter kollegiets indstilling resolverede kongen den 20. novem­ ber at der skulle nedsættes en kommission i kolonien til at under­ søge forholdene. Opgaven var vanskelig, dels fordi nogle af påstandene havde en meget ubestemt karakter, dels fordi en un­ dersøgelse måtte ske »uden at krænke den myndighed og anseel­ se, som er og bør være forbunden med guvernørens embede«. Man så bort fra den uspecificerede påstand om udsugelse af be­ folkningen og koncentrerede undersøgelsen om de forhold som direkte havde at gøre med fængslingen og afstraffelsen af de to kasteformænd. Dette tema for undersøgelsen blev formuleret i ot­ te spørgsmål. Et par uger senere blev de fornødne brevskaber betroet kaptajn Valerius York , der skulle afgå til Ostindien med »Flercules«.12 Kap­ tajnens svoger Jacob Gude fortæller i sine erindringer med megen varme om denne retskafne mand og hans ophold i København:13 »Ved hans hjemkomst fra Indien til København havde han haft en del sorte skibsfolk, blandt disse nogle morer, som var voksne, ra­ ske karle med krumme næser og langt kulsort hår; de stak af mod sædvanlige negre som livvagtskarle mod unge rekrutter i almin­ delighed. Klædte i rene, hvide kattuns klæder med turbaner af samme tøj opvartede altid et par af dem ved måltidet, når jeg i 48