HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5
Knud Waaben
tillid til tidligere faktor i Asiatisk Kompagni H. Lindam, som han fik til at deltage i nogle af møderne. Det var hans forslag at Lin dam skulle gøres til midlertidig guvernør og indsættes i under søgelseskommissionen.6 Den 43-årige Peder Holger Lindam havde siden 1770 skiftet meget mellem ude og hjemme. Nu var han altså i København, hvor han boede i Amaliegade nr. 69 B på 1. sal. Men i slutningen af 1796 rejste han igen til Ostindien. Han drev en pri vat handel både i kolonien og i København og døde i 17997 Medens Sennapa Naik stred sin besværlige strid med sagens forelæggelse og med det danske sprog, rustede sig imod ham en mægtig modstander i København: guvernørens yngre broder konferensråd Carsten Anker , den 47-årige førstedirektør i Asiatisk Kompagni, tidligere kommitteret i Kommercekollegiet.8 Ret hurtigt efter inderens ankomst er Carsten Anker blevet klar over at der blev ført klager mod hans broder. Snart gik rygtet i København, og i september måtte Anker lide den tort at læse om sagen i »Hamburgische Neue Zeitungen«. Han satte sig nu for at demaskere slynglen. Carsten Anker skrev breve til Kommercekol legiet i september og oktober og fik henholdende svar: man hav de endnu ikke overblik over hvad sagen drejede sig om, men ville underrette konferensråden når tiden var inde dertil.9 Da Anker pressede på måtte Kommercekollegiet gøre ham opmærksom på »hvor lidet de af Dem brugte udtryk findes passende«. Efter Ankers tredie brev lod man ham den 5. november vide hvad der var Sennapas klagemål. Var Carsten Anker i stand til at meddele noget om sagen, ville det være kærkomment at modtage sådanne oplysninger, før man om kort tid forelagde sagen for kongen. To dage senere rettede Carsten Anker henvendelse til notarius publicus, justitsråd Christian Schmidt, og begærede en række forhør optaget til belysning af Sennapa Naiks forhold.10 Aktionen var velorganiseret. Anker havde på forhånd opnået til sagn fra 13 skibskaptajner, styrmænd og andre officerer i handels flåden om at give møde hos notarius den 10. november mellem kl. 3 og 5. Han foreslog Sennapa indkaldt gennem en henvendelse på inderens bopæl i St. Kongensgade 261, og han formulerede ot te spørgsmål til de andre, spørgsmål der ikke var fri for at have en suggestiv karakter, fx.: Er det rekvisitus bekendt at Naiks fader solgte mælk og hverken var af gejstlig eller adelig stand? Ved De 46
Made with FlippingBook