HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Jan Søttnip

bragtes vækkelsen ud i den danske konges lande, andre virkede i selve hovedstaden, Peder Saxtorph kaldtes til sognepræst ved Ni­ colai Kirke og salmedigteren Frederik Boye fik embede ved Trini­ tatis Kirke. Hertil kom, at kronen til stadighed satte pris på menighedens arbejde for de indfødte og slaverne i de danske kolonier. Det var derfor Zinzendorf den øverste administrator under Frederik V, overhofmarskal A. G. Moltke, henvendte sig til, da Danmark i 1755 tog Nikobarerne i den bengalske havbugt i besiddelse. Gejst­ ligheden søgte indtil biskop Herslebs død i 1757 at stoppe initiati­ vet, mens Zinzendorf på sin side tog imod anmodningen og sør­ gede for udsendelse af herrnhutiske missionærer til Frederiksøer- ne, som de blev navngivet. Grundet tilslutningen til Societetet, der i Zinzendorfs dødsår 1760 nåede op på 417 medlemmer, og Lorenz Prætorius' øgede embedsmandsarbejde, måtte det københavnske forstanderskab formaliseres med en egentlig heltidsstilling. Fra menighedsbyen Marienborn hentedes den norskfødte lærer Michael Crøger til at pleje Brødre-Societetets forhold til kristendommen indadtil. Mens Jonathan de Briant som missionsagent fik ansvaret for menighe­ dens virke udadtil, indskærpede Crøger medlemmerne, at den enkeltes levevis og handlemåde måtte fremstå med en renhed, som ikke blot skulle omfatte sjælen, men også krop og klædning. Forbindelsen til hoffet blev samtidig intensiveret gennem Hørs­ holm Slot, hvor enkedronning Sophie Magdalene residerede. Hendes overhovmester Christian Stolberg og dennes hustru, Fre­ derikke Christiane,19 ansatte en af de københavnske brødre, Niels Hansen Møller,20 til lærer for deres yngste søn, hvorefter enke­ dronningen kaldte ham til sognepræst ved Hørsholms sognekirke i Blovstrød. Straks efter Frederik V's død i 1766 bad grevinde Stolberg om, at missionsagent Briant og forstander Crøgers hustru, Anna Henning, som repræsentant for Søsterkoret, kom til slottet, hvor hun meddelte dem, at hun ønskede at blive en del af menigheden og at blive holdt orienteret om dens arbejde. Året efter indkaldtes Briant til forhandlinger om anlæggelse af et missionsetablissement i Vestafrika. Briants forhandlingspartner i statsadministrationen var Lorenz Prætorius, da udnævnt til kommitteret i det vestindiske og guinesiske generaltoldkammer. 30