HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

R olf Dahl

skød op på brændevinsbrænderens område, holdt sig inden for den nye gadelinje. Derfor kom det fremstikkende hjørne på Anders Pedersens plankeværk til at virke ganske meningsløst, og om sommeren 1669 ansøgte han om tilladelse til at rette det ud.18 Hans supplik (som ikke er bevaret) og det medfølgende primitive grundrids (se fig. 3) må i den grad have mystificeret Frederik den 3., at han selv begav sig til Sankt Gjertruds Stræde for at tage forholdene i høj­ steget øjesyn. Sine følelser foran klokkerens plankeværk har ene­ voldsmonarken såvidt vides aldrig røbet, men ved besigtigelsen kunne han dog godt se det rimelige - og formålstjenlige - i grund­ ejerens andragende, og befalede derfor sin ingeniør Carl Heinrich v. d. Osten at udarbejde et nyt målebrev, hvilket forelå den 2. sep­ tember. Under den gamle monarks påfølgende svagelighed glem­ te man rent at udstede en kongelig konfirmation af dokumentet, men efter at klokkeren gentagne gange havde andraget derom, blev den som en af Christian den 5.s første embedshandlinger udfærdiget den 15. marts 1670. Dermed havde Sankt Gjertruds Stræde fået den facon, som det siden har beholdt, og Anders Pedersen kunne med god samvit­ tighed flytte sit plankeværk.

NOTER OG HENVISNINGER

1. Vilh. Lorenzen: Problemer i Københavns Historie 1600-1660 i Historiske medd. om København 2. rk. bd. IV s. 213 ff. 2. Københavns Diplomatarium 1-8 (heref­ ter KD), V s. 330 3. KD III, s. 333 4. ibid s. 359-60 og 427 5. H.U. Ramsing: Københavnske Ejendom ­ me 1377-1728, Rosenborg Kvarter, Københavns Stadsarkiv. 6. samm e, Strand Kvarter s. 32 7. ibid. s. 75 sam t KD VI s. 210 og 217 8. KD VI s. 228

9. ibid. s. 56 10. KD III s. 72 sam t KD V s. 223 og 239 11. KD V s. 295 12. KD I s. 664 og 668

13. KD IV s. 791 14. KD III s. 440

15. ibid. s. 633 16. KD V s. 446 17. KD III s. 558 og indlæg til Sjællandske Registre 7 7 /1 6 6 2 , Rigsarkivet 18. KD VI 530-31 og indlæg til Sjællandske Registre 1 0 0 /16 7 0

50