HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet

Fig. 4. Sankt Gjertruds Stræde set fra Rosenborgggade. Foto 1909. Københavns Bymuseum .

På den anden side af strædet var aktiviteterne derimod til at overskue. Borgmesteren gjorde ingen anstalt til at rive den gamle vold ned, langt mindre til at bebygge området, og i 1659 modtog han en kongelig advarsel om »strax samme jord at afføre oc bebygge, såfremt han ellers ey vil, Vi den til en anden skal ofver- lade, som den bebygge vil oc jorden nederføre«.16 Men ved Laurids Hammers død tre år senere henlå grunden fremdeles i en »vederstyggelig Tilstand«, og var »gandsche vbe- leylig og mishagelig« for den »kongelige adferd (læs: adgang) til Rosenborg«. Hans skøde blev derfor »casserit och igienkaldet«, og den 6. maj 1662 tillagdes arealet brændevinsbrænder Peder Christensen.17 Men nu havde man bestemt sig for at føre Sankt Gjertruds Strædes østside i lige linje i hele dens længde, så Peder Christensens grund kom kun til at strække sig 42 l/ i alen (26,8 m) langs Rosenborggade, og den bebyggelse, der i de følgende år

49