HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Anmeldelser

ket til, at den er blevet en af seriens bedste, hvad angår lay-out og illustrationer. Spørgs­ målet er så om den også indholdsmæssigt hævder sig? Her kan man godt blive usikker på, hvad der egentlig er forfatterens ærinde. Forfatteren blev uddannet som civilingeniør og var selv ansat i Stadsingeniørens direk­ torat fra 1941. Den overordentligt sympatiske Lyager er beskeden og har tydeligvis ikke som ærinde at fremhæve egne fortræffeligheder og bedrifter - som iøvrigt næppe hører til de ubetydeligste. Lyager er tilbageholdende med at skrive om sig selv. Noten forsøger iøvrigt også at behandle dele af den københavnske planlægnings historie i 1930'erne, hvor Lyager ikke var med. I det hele taget er der ikke tale om rene erindringer, for en del bygger indholdet på læsning af materiale i arkiverne i Stadsingeniørens Direkto­ rat. Uden at det udvikler sig til særligt dybtgående analyser. Notens genre forbliver såle­ des noget ubestemt. Vi får ganske vist de for erindringer så karakteristiske personkarakteristikker af venner og kolleger, her bl.a. Ole Thomassen, Flemming Theisen, Steen Eiler Rasmussen, Peter Bredsdorff m.fl. Vi får som anekdoter m.m. det hele skrevet i en lidt indforstået stil, som næppe vil sige folk uden forhåndskendskab til de pågældende meget. Det har nok størst interesse for byplanveteraneme selv. Dog kan der måske være yngre byplanlæggere, der kan have interesse af at læse om de faglige påvirkninger, som dette planlæggermiljø udsatte sig for. For den forvaltningshistorisk og organisationsteoretisk interesserede er der også nogle interessante iagttagelser af organisationsformen i byplanafdelingen under Stadsingen­ iøren. Den var flad og uhierarkisk og præget af den uformelle arbejdsdeling, som er vigtig i den planlæggende forvaltning. Samtidig illustrerer fremstillingen også, hvordan karrier­ emæssig konkurrence har påvirket planlægningen. Men det mest interessante for de fleste vil nok være at læse om 1940'emes og 1950'ernes generalplanovervejelser, der forløb med en del strid mellem forskellige planlæggerfaglige anskuelser. Forfatteren føjer således forskellige facetter til vor viden om det som er blevet kendt som "slaget om den indre by", om "fingerplanen" og om generalplanskitsen fra 1954. Men ærlig talt: Det er netop kun facetter, forfatteren når ikke stort dybere end til, hvad man kan skaffe sig at vide ved læsning af en række andre skrifter. En dybtgående analyse af disse forløb har vi endnu til gode. Og det er en opgave for en byplaninteresseret faghistoriker, snarere end for en part i sagerne. Som helhed lider skriftet af, at det er uklart, hvad forfatteren egentlig vil fortælle - og hvem der er hans primære målgruppe. Så er det måske alligevel mere interessant at læse en note fra en flammende selvforherliger eller en person, der har brændt for et bestemt standpunkt i en afgørende planlægningsstrid. Den foreliggende note må nok forventes at have en begrænset læserkreds. Tim Knudsen

Bybilleder. Mellem by og forstad. AK83 Konsulenter A/S ved Kell Elgstrøm, Lise Palm og Lise Kongsgaard. København 1993. 208 s. Illustr. sort/hvid ogfarve.

Mens litteraturen om det centrale København er omfattende, og brokvartererne også så småt begynder at blive beskrevet nøjere, har det bortset fra småskrifter om de gamle landsbyers centre knebet stærkt med Københavns yderdistrikter. Men nu hvor disse byområder omkring og mellem udfaldsvejene har opnået en vis alder, vokser den histori­ 234