HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Anmeldelser

man havde satset på i Nordeuropas store havnebyer - Hamburg, Amsterdam, Antwerpen - har forlængst sejlet København agterud som international havneby, og hvis København kan fastholde sin placering som regional havn, er det vist det maximale, man kan håbe på. Mon ikke redaktøren af dette tidsskrift skulle være opmærksom på Sydhavnsspecialister­ ne J. Reddersen og L. Kurdahl som bidragydere i fremtiden. Artiklen af kunsthistorikeren Poul Tuxen om Danske byplaninitiativer i den planløse tid omkring 1900 påpeger den herhjemme ikke særligt påagtede svensk-finsk-russiske byplanlægning, der bl.a. gav sig udslag i en svensk byplanlov allerede i 1874. Den hører sammen med de midt- og vesteuropæriske byplaninitiativer (Sitte og Howard), som for­ udsætning for en dansk byplanlægning. Imidlertid udnyttes det svensk-finsk-russiske stof ikke rigtigt i det følgende og virker ikke ordentlig gennemarbejdet og noget essayistisk, især er afsnittet "Tilbage til Danmark" alt for generelt. Til gengæld er Tuxens to casestudi­ es over Marselisborgkvarteret i Århus og Skolegadekvarteret i Holbæk og disses urbanise­ ring uhyre interessante, ikke mindst set på baggrund af de indlemmede københavnske distrikter omkring år 1900 og deres byplanmæssige udvikling. Artiklen om "De lange bølger i boligbyggeriet" af arkitekten Erik Nygaard prøver at kortlægge de forskellige retninger ud fra en grundtanke om, at der til enhver tid er to ten­ denser, en rationel og en romantisk. Hans teori om, at når byggeriet går langsomt, vinder det følelsesmæssige (romantiske) frem, mens højkonjunkturerne styrker det rationelle synes sandsynliggjort, men iøvrigt har Nygaard et afslappet forhold til sin tese og er som aktiv arkitekt meget opmærksom på arkitektens vanskelige stilling og de mange interesser og pres af økonomisk og ideologisk art, han er afhængig af. De resterende artikler er: Ning de Coninck-Smith om Esbjergs og Danmarks gadedrenge, som er en interessant lille case study over et af den hastige urbaniserings store sociale pro­ blemer, og Niels Kayser Nielsen og Johs. Nørregaard Frandsens artikel om Det nye Svøm- mebad i Spanien (dvs. i Århus) der drejer sig om kropskultur, sundhedsidealer og moder­ ne funktionalistisk arkitektur, der ved sit teknisk høje stade og rensende klorlugt markerer afstanden til de nærliggende fabrikkers rådne uddunstninger. Sidst skal nævnes A. L. Grønlund, B. Jensen og C. Nielsen: Århus ved dag. En vandring gennem byens rum. Uanset gode intentioner og referencer til udenlandske forbilleder vir­ ker artiklen som et ufærdigt forsøg på at vise Århus historiske udvikling i det sidste århundrede på en anden måde end den traditionelle. Sprogligt er det ujævnt og for ikke århusianere er kort- og billedmaterialet ikke godt nok. Efter vandringen står læseren tilba­ ge med et og hvad så? Helge Gamrath I de senere år har et byplanhistorisk udvalg under Dansk Byplanlaboratorium udgivet en serie hæfter, hvor der berettes om forskellige kapitler i dansk byplanhistorie. Ofte er de skrevet af praktikere, der selv har haft betydelig indflydelse på denne historie. Det har ofte givet interessante belysninger af forskellige begivenheder. Men der har også til tider været indlæg, der i al fald ikke skulle forklejne indsatsen hos den skrivende selv eller de nærmeste venner. Til tider kan man frygte, at det byplanhistoriske arbejde udvikler sig til en personfixeret gensidig roseklub. Den foreliggende note er på henved 60 sider og udgivet med støtte fra Københavns kommunes Plandirektorat. Og lad det være sagt med det samme: Støtten må have medvir­ 233 Poul Lyager: "Københavns generalplantilløb 1932-1958" Dansk Byplanlaboratorium, Byplanhisto­ riske noter 26,1992.

Made with