HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Erindringerfra Amager

at man fik et stykke med i den lille kande. Sommetider var fristel­ sen for stor, og skindet var næsten spist, inden man nåede tilbage til bedstemor. Tilbage til vore gård. Langs den ene side var der en længe. Her havde en brydeklub et af lokalerne. Når de store mænd kom om aftenen og trænede, kiggede vi ind ad vinduerne, og når der var pause, blev døren lukket op for at lufte ud, og vi børn fik lov til at boltre os på de bløde madrasser, hvis vi tog skoene af. Vi piger slog kolbøtter, men drengene legede selvfølgelig brydere. Lidt længere henne i længen havde blikkenslager Møller sit værksted. Han havde tid til at snakke med os børn. Han kunne også sætte en arm eller et ben på en dukke. Han kunne smøre hjulene på cykler og dukkevogne og løbehjul. Han havde også en lang krog til at fiske bolde op fra tagrenderne med. Det bedste var, når han tryllede. Vi gav ham en gammel beskidt 2-øre, og så dyppede han den i et kar, og når den blev hevet op, var den funklende ny og skinnende. Hvilken Magi! På Kløvermarken, der ikke lå så langt fra os, startede flyvema­ skinerne. Når vi så en, råbte vi børn »Hurra« og vinkede, for det var et særsyn dengang at se en flyvemaskine. Der var mange legemuligheder. Skråt over for os var der en stor ubebygget mark. Her gravede drengene huler, og vi piger plukkede kamilleblom­ ster, som vi solgte på apoteket. Vi fik 10 øre for en stor posefuld kamilleblomster, og drengene fangede rotter, og på brandstatio­ nen på Kløvermarksvej solgte de dem for 5 øre stykket. Jo, der var store penge at tjene dengang. Når man så havde tjent en 10- øre, skulle pengene bruges. En stor konditorkage med flødeskum kostede 5 øre, så for 2 øre fedtegrever hos spækhøker Penter og 3 øre tilbage til slikmutter i Pommernsgade, det blev et lakridsbånd og en pose bolsjer. Der var forslag i pengene dengang. Slikmutter var det, man i dag ville kalde for en sinke. Hun var ild rødhåret altid med papirpapilotter i og et hårnet over. Hun gik i meget korte kjoler, hvor bukserne hang forneden. Disse bukser var lyse­ røde, og havde broderede tunger. Vi børn grinede altid af hende, men først når vi var ude af butikken, for der var ligesom noget utrygt ved hende. Udover Kløvermarken var der flere ubebyggede områder, der lå som fristelser og indbød til leg. Det var ret ufarligt at krydse 199