HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Selmi Andersen

beltseng, et bord med voksdug og to stole. Så var der heller ikke plads til mere. Mørkt og fugtigt var der også her. Den lille petro­ leumsovn kunne hverken varme eller langt mindre tørre vægge og møbler. Der gik også originaler rundt. En, der kaldte sig Prins Gustav, på hvis bryst et utal af eksotiske ordner funklede. Mange flere, også kvinder, heriblandt vores udgave af »Jomfru Tidsfordriv«. Det var en stakkels kone, der altid var iført gammel frakke og slidte sutsko uanset vejret. Lirekassemænd kom der ofte. Mange havde træben. Vi børn dansede til den livlige musik. Der var også andre musikanter. Spillemænd med violin eller harmonika og nogle der bare sang og dansede stepdans. Børnenes verden Vores gård var det, man i dag kalder »børnevenlig«. Der var intet beton kun jord. For enden af den lange gård stod der en række syrener, hvorfra vi tog de små blomster og sugede den milde nektar ud. Bag syrenerne havde værten sin have med rigtigt lyst­ hus. Her promenerede værtens datter, der jo var finere end os, med sin dukkevogn i havegangen. Jeg, der stod udenfor, syntes det lignede Edens have fra Bibelen, for der var roser og bellis og mange andre blomster. Når det var fint vejr om sommeren, sad værtinden med sine veninder og drak te i lysthuset. Så var datter Marie endnu mere overlegen. Som trøst gik jeg så til bedstefars kolonihave. Den lå for enden af Ahrensbergsgade, der nu hedder Alandsgade. Det var en haveforening, der lå lige op til Reberba­ nen. Der var en særlig nøgle til lågen, og den bar jeg i en snor om halsen. Her var så bedstefars have fyldt med blomster og et stort hyldetræ, som man kunne gynge i. Der var et lille lysthus med et ganske lille køkken med plads til præcis en person. På køkken­ bordet stod primussen, hvorpå der blev lavet kaffe. Når der kom gæster var det en millionærtår, der blev lavet. Forskellen bestod i, at millionærtåren havde et ekstra mål bønner i. Så fik man en hel krone til at løbe hen i brødudsalget og købe 2-øres eller endog 4- øres wienerbrød, men uanset størrelsen altid en pægl fløde med skind. Dette brødudsalg lå i Woltersgade. Man medbragte selv sin flødekande, og den kogte fløde stod i store lerfade, hvor der øverst flød det tykke flødeskind, hvoraf det var særdeles vigtigt,

198