HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Erindringerfra Amager

morgenmad 5.15-5.30, var madpakkerne smurt, og de kunne så tage dem med, når de gik på arbejde. De skulle møde kl. 6.00, og frokosten spiste de på arbejdspladsen kl. 9.00. Så kl. 12.00 peb alle fabrikssirener, og der var middagspause. Der blev serveret varm mad i pensionatet et kvarter senere. Nogle af pensionærerne fik så igen en madpakke, som de kunne spise i deres logi, men de fle­ ste kom igen til varm aftensmad efter fyraften, som var kl. 17.00. En time senere serveredes så et varmt aftensmåltid hjemme på pensionatet. Den varme mad, der blev serveret til pensionærerne, bestod af 2 retter pr. måltid. Første ret kunne være mælkemad som f.eks. sagovælling eller risvælling eller muligvis sødsuppe, men som oftest søbemad - kørvel-, grønkåls-, hvidkåls- eller okse­ kødsuppe. Hovedretten kunne være frikadeller, labskovs, alle slags ragout, fyldt hvidkål, hakkebøf o.l. En gang ugentligt stod der fisk på menuen - det kunne være sild, torsk, skrubber, rød­ spætter. Hver lørdag var der steg - okse-, kalve-, lamme- eller flæskesteg og en dessert. På væggen i køkkenet hang en tavle, hvorpå næste dags middag var annonceret. Hver søndag efter­ middag havde min mor fri. Derfor var der kun servering af varm middagsmad kl. 12.00. Til gengæld var der skibsøl og en snaps til hver. Så nød vi at være alene resten af dagen. Vi fik næsten altid en karbonade om aftenen (det var en skive grydestegt skinke). Dertil grøn salat med olie/eddikedressing og hvidt brød. Det var fars livret, som han havde lært at spise i sin navertid i Schweiz. Min mor havde en god hjælp i vores unge pige, der hed Irene. Hun var som et familiemedlem. Hendes mor kom 2 gange om ugen og gjorde grundigt rent, og hver 14. dag vaskede hun stor­ vask for os. Gadens liv Nede på gaden var der altid liv. Fiskemanden råbte så højt så det gjaldede at »SILD ER GODT!!« som reklame for hans fiskevogn. Fiskevognen var en enspændervogn, og på ladet stod store kasser med fiskene i. Der var alle slags danske fisk. Vognen holdt lige om hjørnet i Geislersgade for ikke at være til gene i den »store« trafik i Holmbladsgade. Irene og jeg løb hen og købte ind. Under den ene arm havde vi store aviser, og jeg havde i hånden en guld­ tikrone, der var pakket ind i papir. Fisken blev pakket i de store

195

Made with