HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Tøjmagermester Frentzel

hvorfra det vævede stof sendes tilbage til København for at efter­ behandles, halles og sælges. Desuden må Anker påpege, at de mønstrede plydser, det var pålagt Pflueg at væve, ikke var kom­ met i gang endnu. Pflueg forsvarede sig med, at det var et stof, der er meget omkostningskrævende at væve.25 Det er dog ikke kun Carsten Anker, der kan undre sig over for­ holdene omkring en fabrik, forhold, der er meget omkostnings­ forøgende. Pflueg selv finder det meget for dyrt at skulle smide den frasorterede uld bort, som en tøjmager ikke må bruge, fordi den kun må bruges til varer, der skal valkes. Disse stoffer må kun en dugmager væve. Der er kun den mulighed at transportere det til København og sælge det med tab eller som sagt at kassere det. Pflueg ansøger derfor Kommercekollegiet om privilegium til at væve klæde og baj af den tiloversblevne uld fra tøjfabrikken. Det­ te privilegium bliver bevilget den 4. januar 1779 på betingelse af, at denne fabrikation ikke skader den vigtige produktion af tøjma- gervarer. Selvom dette privilegium giver mulighed for at udnytte materialerne fuldt ud og samtidig at kunne tilbyde flere varemu­ ligheder, får det ikke nogen mærkbar forbedrende indflydelse. Som ved efterbehandlingen af tøjmagervarerne, er der også pro­ blemer med efterbehandlingen af dugmagervarerne. Stampemøl- lerne blev drevet af vand-, vind- eller hestemøller. Ved Mølleåen havde man problemer med vandkraften. Den teknisk interessere­ de Pflueg går derfor igang med at finde ud af, om der skulle være andre muligheder for at drive en stampemølle. Der bliver lavet en model, som fremvises på Ulrikkenborg. Pflueg skriver om stam- pemøllen i Rahbeks Minerva. Ifølge brandtaksationer bliver stampemøllen opført i Dyrehaven. Den fremgang, der tilsyneladende var i begyndelsen af fabrik­ kens drift, kan ikke holde, og det begynder at gå rask tilbage. Pflueg truer med at lukke, hvis han ikke får økonomisk støtte, hvad man ikke er interesseret i at give ham. Pflueg indskrænker, i 1780 må han afskedige sin mester og farver på fabrikken gennem 4 l/ i år: Christopher Frentzel. C.C. Pflueg fortsætter til 1784. Christopher Frentzels sidste år Christopher Frentzel, der på grund af retssagen var syg og ned­ brudt, havde kunnet klare tilværelsen alligevel, om han havde

155