HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Tøjmagermester Frentzel

ved at indbyde til præmieæskning. Det bliver gjort i årene fra 1791 til 1801 - men ingen deltager:

»Hestehaarsbetræk. Da Stole-Betræk af Hestehaar har fundet Smag her i Rigerne, og ere baade smukke og stærke; synes ikke vanskelige at væve; men ere hidindtil indførte fra fremmede Steder; saa, for at forhindre, eller i det mindste formindske, Indførselen af andre Slags Be­ træk, udsætter Selskabet sin første Sølv Medaille eller 20 Rdl. for den største Mængde Stole-Betræk af Heste Haar, beviisligen forfærdiget her i Rigerne, hvilken Premie Selskabet dog efter Mængden og Qvaliteten af Varerne efter Omstændighederne vil forhøje. Præmi­ en æskes inden Aarets Udgang«.17

Først i 1808 er der en hårdugsfabrik i København, etableret af Peter Meyer.18 Frentzel fortsætter med problemerne med at få fabrikken til at give familien et levebrød - og da C.C. Pflueg i 1776 overtager Christian Liebes væveredskaber, anbefaler Kommercekollegiet Pflueg at antage Frentzel som mester. Tøjfabrikken på Ulrikkenborg i Lyngby Christian Liebes fabrik var den betydeligste, mens den var i drift, og da Liebe måtte lukke, blev der en mærkbar mangel på finere tøjmagervarer. Derfor er Kommercekollegiet på jagt efter en afløs­ er til Liebes fabrik. Man havde anbefalet Christian Liebe selv at se sig om efter en afløser. Major C.C. Pflueg havde på det tidspunkt med stort held opar­ bejdet en velfungerende lærredsfabrikation ved Christians Pleje­ hus. Her blev soldaterenker, gamle soldater og børn af soldater sat i arbejde med at spinde og væve, samtidig med at han forsøg­ te at udbrede kendskabet til den fabriksmæssige måde at spinde på. I den henseende havde han haft stort held med, i samarbejde med en kræmmerenke Anna Maria Rasch, at anlægge et spinderi i Aalborg. Der blev fra lærredsfabrikken sendt heglet hør over til »Madam Rasch«, som så leverede den spundne hør tilbage.

151

Made with