HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Tøjmagermester Frentzel
Frentzels fabrik Den langvarige retssag og arrest har svækket Frentzel, men to gange forsøgte Generalmagazinet at få Frentzel i gang igen. Første gang i 1765 hvor de forstrakte ham med råmaterialerne. Magazinet skulle så have færdigvarerne indleveret. For at Fren tzel kunne få vævet, sørgede Magazinet for at der blev forfærdi- get 3 vævestole til ham. Disse væve fik snedkeren 12 rdl. for, det var så meningen, at Frentzel skulle afdrage på vævene, efter hånden som varerne blev solgt. Frentzels varer blev indlagt på Magazinet til 24 ski. pr. alen, men det kunne de ikke sælges til. Man havde på Magazinet medlidenhed med Frentzel, og beslut tede at udbetale ham den fulde sum, selv om man havde penge tilgode hos ham - og selvom man ikke kunne sælge til prisen. Når det kniber med penge, bliver vævene pantsat - en gang til en hus vært. For at komme ud af kniben igen ser Frentzel ingen anden udvej end at søge almisser i Kommercekollegiet. Det er ikke kun Generalmagazinet, der forsøger sig med at hjælpe Frentzel på fode. På et tidspunkt møder han en bekendt fra Saxen - vestinderen F.C. Griiff - der er på kortere besøg. Dette samarbejde ender på samme måde som alle andre forsøg på sam arbejde med pengefolk. Da betalingen er forfalden, bliver regnin gen ikke betalt, den bliver derfor forevist F.C. Griiff, som afbetaler af og til, og tilsidst lover at betale resten - lige så snart han har hørt fra St. Croix. Men i stedet rejser han selv tilbage. Christopher Frentzel bliver nu forgæves søgt for det resterende beløb. Af den grund bliver der lagt hindringer i vejen for, at han kan få de nødvendige attester til rejsepas, da man havde ham mistænkt for at ville rejse ud af landet. Desuden skylder han end nu Generalmagazinet 58 rdl. 2 mk. 14 ski. for uld og garn. Gæl den går helt tilbage til 1769, hvor man som nævnt forsøgte at sæt te ham i gang. Materialerne forsvandt, uden han kunne gøre rede for dem, og man nægtede af den grund siden at hjælpe ham. Om Frentzel siger de Coninck, der på det tidspunkt er direktør for Generalmagazinet, at han unægtelig er en dygtig arbejder, og at han har mere end almindelig indsigt i sin profession. Men han ejer desværre et så stridigt gemyt, at det gør ham uomgængelig med andre mennesker, hvilket har bragt ham i yderste armod, så han nu er lige til tiggerstaven.15
149
Made with FlippingBook