HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Tøjmagermester Frentzel

Disse samtaler mundede ud i, at Gasman indvilligede i at betale den forfaldne gæld, måske fordi han havde set den rapport, som direktionen for det Almindelige Magazin havde fået udfærdiget 10 / 1 1761 af tøjmagerlaugets oldermand Casper Heinrich Køhier, der skriver den sammen med to bisiddere. Rapporten fortæller om de 7 væve, der er på fabrikken på det tidspunkt; hvad der bliver vævet på dem af damask (blommed) taboret, stribet og blommed calamanke og stribet camelot. Der var 3 væve til den stribede camelot, men kun den ene var igang. Ud over vævene er der en omhyggelig opremsning af de for­ skellige former for tilbehør, der kræves for at holde en fabrik af denne størrelse igang. Af uld er der f.eks. 1 lispund eiderstedt, 2 lispund ubekendt ordinær uld og 2 lispund god, 2 lispund mid­ delfin og 1 lispund grov uld, der ligeledes er af ubekendt sort. Yderligere er der 1 lispund kæmmet uld og 2 V 2 lispund middel­ uld, der er ved at blive spundet sammen med det andet kæmme­ de uld, der ligger i spinderiet. Til fabrikken hører der et lille far­ veri, her er der to indmurede kedler, den ene af tin den anden af kobber. Begge har de vinder. Til farvning var der bl.a. 5 pund cochenille og en cochenillekværn.4 Gasman mente, at Frentzel havde mulighed for at få et lån til fortsættelse af fabrikken, der blev derfor ansøgt Kommerce Fon­ den om et sådant. Den 16. juli 1761 udbetaltes et lån på 500 rdl. til Friederich Gasman. Gasman får - som kautionist for Frentzel - pengene udbetalt af Kommercekollegiet. Kollegiet vil ikke betale direkte til Frentzel. Men det er Frentzel, der får lånet rentefrit i 10 år.5 Frentzel og Gasman havde på forhånd fået tilsagn på lånet, og de var derfor gået i gang med at få genoprettet fabrikken. Gas­ man skulle købe materialer og udbetale arbejdslønningerne, Frentzel skulle sørge for, at der blev spundet, farvet og vævet, og, ikke uvæsentligt, aflevere alt det vævede til Gasman, som skulle have 2% i provision af det solgte. Alt dette var blevet sat i værk 1. juli 1761. Christopher Frentzel havde i tiden forud flyttet sin lille tøjma- gerfabrik til lejede lokaler i Strandgade 29 på Christianshavn, hvor han også bor. Fabrikken blev liggende i Strandgade 29 indtil den 16. maj 1763.

137